Jeg tilgiver dig mor

Kæreste mor

Lige om lidt starter et nyt år. Et år, som du aldrig bliver en del af andet i mine tanker. Det river i mit hjerte, som samtidigt er fuld af håb. Det er på tide at sige farvel, men på gensyn, kæreste mor.

Den første jul uden min mor

Hverdagen har indfundet sig igen. Vi har alle fri og der er mange mennesker ud og ind af mit hus. Børnene har venner på besøg det meste af tiden. I aftes havde hvert barn en legekammerat på besøg. Der skulle derfor laves risengrød til 6 personer og rester til min mand og jeg.

Juleglæde - trods alt

Tør jeg næsten tro på det? Selvom jeg har været frygtelig ked af det i de sidste dage, så har det hele lettet lidt. Jeg er næsten klar til at holde jul og glæder mig faktisk også en smule - på trods af, hvad jeg forventede. Jeg skal på kirkegården i dag. Vejret er stille med solskin og høj sol.

Så er det den første jul uden min mor

I morgen er det jul.

Det blev alligevel jul. Jeg er mentalt bare slet ikke til stede i julen. Mine tanker er hos min mor, som jeg savner ganske frygteligt i disse dage.

Sorgens sorte midnatsstunder

Lad mig være helt ærlig og sige, at den første december efter en mors død er ganske svær at komme igennem. Jeg orker intet og gider ikke jule. Det er mørkt udenfor og jeg tænker på, at resterne af min mor nu ligger nede på kirkegården i en lille hvid urne med en rose på. Min mor elskede røde roser, så hun fik den også med, da hun døde.

De bedre dage

Det har været nogle gode dage de sidste par dage. Der har været meget at glæde sig over. En god julefrokost på mit arbejde, min datter, der kom hjem fra reservebedstenne, en skøn dag i går med min bedste veninde på café og juleshopping.

Mit hjerte er ved at briste

Jeg vidste, at december ville blive svær.

Mor, mit hjerte er ved at briste. Jeg prøver virkelig at efterleve de kloge ord. Jeg prøver at finde balancen mellem at Hyle og Handle. Det gør jeg virkelig, kære mor.

Møgjul

Ja, hvad skal jeg sige? Der er ingen tvivl om, at den første julemåned efter tabet af en mor er ganske svær at komme igennem. Jeg har overhovedet ingen lyst til at fejre jul. Men nu drejer alt sig jo ikke om mig og min sorg.

Den forbandede jul

Julen nærmer sig og det er meget svært.

Det er så meget, som har ændret sig siden sidste år. Jeg savner, savner, savner min mor i alle knogler. Jeg kan ikke tænke på hende i øjeblikket andet end at tårerne højt i øjenkrogen og truer med at løbe over. Det er ganske svært, men jeg ved jo, at det skal leves og ståes igennem.

Du kan Hyle eller Handle

En klog kvinde sagde fornylig til mig, at vi har to valg, når livet byder på vanskeligheder. Vi kan Hyle eller Handle.

Savner, savner, savner, savner, savner at have en mor

Savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner, savner at have en mor...

En morgen fuld af savn

En lørdag morgen længe før resten af huset vågner.

Jeg er stået op efter en god uge. Der har været næsten fuld energi på ugen. Børnene sover. Jeg skal mødes med min veninde for at træne. Så sidder jeg her. Stille. Mågerne skriger udenfor i den begyndende skumring. Novemberskyer farer over himlen.

Så slår savnet mig. Som en knytnæve. Midt i solar plexus. Jeg må sætte mig ned og gispe efter vejret. Det er sorg. I en ren klar udgave. Op og ned. Frem og tilbage i solar plexus. I et kvarter sprøjter tårerne ud. Og nu er de vist ovre for denne gang - altså tårerne. Jeg må vist hellere komme til træning.

4 måneder siden verden ændrede sig

Det er 5 måneder siden min verden ændrede sig radikalt.

For 5 måneder siden blev jeg moderløs.

For 5 måneder siden holdt vejen op med at dreje rundt.

For 5 måneder siden græd jeg som jeg aldrig havde gjort før.

For 5 måneder siden gik verden helt i stå og min smerte fyldte kroppen ud.

I dag har jeg en fridag og hvisker stille frem for mig med mange tårer på min kind..."Mor, jeg savner dig. Kom tilbage."

Jeg ved, at det aldrig sker.

Det definitive er endeligt

Den gule blad fra efterårstræet falder ned i en stille bevægelse og strejfer blidt min kind. Den fjerlette berøring vækker mine sanser i et intensivt og skrøbeligt nu, hvor hjernens masse mangfoldiggøres og den dybeste erkendelse af det definitives endeligt rammer mig.

Det er slut. Min mor kommer aldrig igen. Jeg forstod det vist der. Da det gule blad ramte min kind.

Jeg græder ikke og forstår det ikke.

Om at ville finde det mere positive

Jeg har tænkt meget over det. Altså livet og den slags. Livet. Sorgen. Mine børn. Veninderne og de skuffede forventninger til én af dem.

Hvor parkerer jeg skuffelsen

over den tidligere omtalte veninde på denne blog?

Hvorfor kan jeg ikke bare nøjes med at glæde mig over en dejlig weekend, hvor jeg har besøgt mennesker, der betyder meget for mig, at mine børn bare rigtig trives igen efter nogle meget hårde måneder og at min mand og jeg har det godt sammen?

Om at have mindre overskud

Når hverdagens gøremål bliver for mange og der så kommer dobbelt oven i med en præ-teenager, der brækker en storetå og skal trøstes og følges på hospitalet. Når en lille 4-årig alf bliver syg og skal passes hjemme, når arbejdet kræver store beslutninger og jeg sidder her. Midt i virvaret.

En lørdag fuld af tung sorg og mange tårer

og den sorte håbløshed er altomsluttende. Når ord ikke dækker mit savn og håbløse længsel efter en mor, der elskede mig. Når ord flyver hid og did i en grå cirkel af sorg uden at finde en start eller slutning. Når verden bare flyder forbi og jeg savner så meget, at mit hjerte næsten brister.

I dag forstår jeg et flig af ordsproget om, at man kan dø af sorg.

Jeg kan folde hænderne og lytte til denne sang, der bringer midlertidig ro i min forpinte sjæl

Om at medvirke i diverse kampagner fra bl.a. Sundhedsstyrelsen

Jeg har fået flere henvendelser om jeg har lyst til at medvirke i diverse kampagner om KOL og rygestop.

Jeg har efter nøje overvejelser valgt, at det vil jeg ikke. Den eneste undtagelse vil være, at jeg kan medvirke anonymt og at min anonymitet sikres ved en skriftlig kontrakt.

Et lys for min mor

Jeg er netop kommet hjem fra en miniferie med min mand. Helt alene var vi. Sammen. Det gjorde godt for den mentale opladning og sundhed. Jeg er meget udmattet i disse uger. Savnet overvælder mig. Der er gode dage og er dårlige dage.

Livet går bare videre

Sådan er det, men halloo...! Jeg er overhovedet ikke klar til at stige på. I hvert fald ikke hele tiden. Noget af tiden går det. Så er jeg igen - næsten - den kvinde, jeg kender, når jeg er bedst. Fuld af overskud. Glæde. Engagerer mig i alt muligt, får dyrket sport og alt det, der gør livet godt.

90 dage siden min mor døde

I dag er det 90 dage siden min mor døde. Sorgen er snart 3 måneder gammel. Hvordan går det så?

•  Jeg har arbejdet fuld tid på nær de 2 uger efter min ferie
•  Jeg har massive søvnvanskeligheder i disse uger
•  Jeg snakker med min mor - højlydt - når jeg er alene
•  Jeg SAVNER, SAVNER, SAVNER, SAVNER min mor
•  Jeg savner det, jeg aldrig helt fik i levende live - en kærlig og omsorgsfuld mor
•  Jeg kan grine højlydt igen
•  Sommetider går der timer i mellem jeg tænker på det
•  Det er mig, der styrer gråden og ikke omvendt
•  Jeg græder stadig mange gange om ugen
•  Jeg har i perioder overskud til mine børn
•  Jeg kan igen føle glæde og forventning over noget
•  Jeg ligger stadig krøllet sammen på sengen i fosterstilling og hulker som et barn ind i mellem
•  Der er stadig den første jul uden min mor til gode. Det fylder mig med sorg at tænke på.
•  Jeg har nydt efteråret
•  Min alvorlige sygdom fylder mig til tider med rædsel fordi jeg ikke ved hvor længe det vil gå godt
•  Jeg er begyndt at være social igen
•  Jeg glæder mig over, at min far er holdt op med at ryge efter 60 cigaretter om dagen og at hans hoste  er helt stoppet efter 3 uger som eksryger.
•  Jeg glæder mig over, at min datter på 4 år er begyndt at spørge efter morfar fordi han er blevet en synlig del i hendes liv.
• Jeg glæder mig over, at de mange lange perioder med hospitalsindlæggelser er ovre
• Jeg tænker med taknemlighed på de mange læger og sygeplejersker, der næsten altid behandlede min mor dybt professionelt selvom hun var en meget svær og krævende patient.
• Jeg håber, at livet igen er derude.

I går lagde jeg mig ned på kirkegården. Midt på den sortvåde jord, der var dækket af smukke gyldne efterårsblade. Jeg lagde mit øre mod inskriptionen på min mors sten. Der var ingen levende væsener ud over mig på kirkegården. Stilheden blev brudt af de fjernt larmende biler fra den store vej udenfor kirkegården. Jeg var så ked af det i går. Jeg græd højlydt og klagede og brægede som et lille barn. Snot og tårer og en masse eder over, at Gud lod dette blive min skæbne. Solen gled ud mellem skyerne et øjeblik og den smukkeste solstråle stod i et par sekunder diagonalt på mit ansigt og varmen var forbløffende mod min kind. Det var en meget stærk oplevelse og at skrive det igen fylder mine øjne med tårer. Pis. Jeg sidder jo på mit arbejde i en velfortjent pause. Jeg har bare lyst til at brøle. PISLORT..., men jeg er vel en voksen, moden leder, så nu må jeg jo hellere tage mig sammen.

Gråden er stadig min faste følgesvend

Det er snart 3 måneder siden min mor døde. Livet fortsætter for fulde omdrejninger. Og dog. Noget er forandret. Gråden er blevet min faste følgesvend. Den svigter aldrig. Er ofte lige under overfladen. Som en klump i halsen eller en tåre i øjenkrogen.

Savn og lettelse

Min mors sygdom var en ekstrem udmattende og hård belastning, da den varede i næsten 10 år. I de sidste 4 år har hun været indlagt 80 gange, hvor de 20 af indlæggelserne var på intensiv.

Sorg og dine omgivelser

Det er ikke let at være i sorg. Man er hudløs. Ensom. Bange. Ked af det.

Jeg er et menneske med en stor omgangskreds og mange veninder. Jeg er engageret i mange sammenhænge og jeg er normalt aktiv og udfarende. Sådan er det bare ikke altid helt længere. Jeg er blevet mere indadvendt og har ikke kræfter til at være så udfarende som jeg plejer.

Der er et par veninder som jeg har kendt i mange, mange år. Jeg hører næsten ikke fra dem. Jeg kan mærke, at jeg er meget skuffet over det, men jeg orker ikke at sige det til dem. De kan vel for pokker tænke? De kan vel vide, at jeg har brug for, at DE ringer og snakker, at DE ringer og tager initiaitv til at ses? Åbenbart ikke. Lige nu er det ikke tiden at gøre noget ved det. Jeg er bare så skuffet og jeg er ikke sikker på hvad det har af langtidsvirkninger for vores venskab. Min linie har altid været lang, men træder man ud over den for mange gange, så er det slut.

I går for eksempel. Jeg havde besøg af et par jævnaldrende legekammerater til min yngste søn og datter. Det et søskendepar, som er meget glade for at lege med mine børn og omvendt. Moren til børnene slog sig ned til kaffe og kvidrede uafbrudt i 3 timer om SIG selv og sit nye forhold. Hun ved, at jeg har mistet min mor, men ikke én gang spurgte hun til hvordan det gik? Hvad er der med folk? Har de ingen pli eller indsigt eller er jeg bare for krævende?

Så er der heldigvis de andre. Forstående naboer, en kollega, som jeg aldrig før har snakket rigtigt med har spurgt flere gange til hvordan jeg har det, andre veninder, der sender mig rare sms´er, ringer og er omsorgsfulde.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det andet. Måske skal jeg bare acceptere, at sådan er det og så må jeg handle på det, når jeg har det bedre. Måske om 1 år. Jeg ved det ikke.

Øv.

Sorg går i bølgedale

Sorg er en udefernelig størrelse, der bevæger sig uafhængigt af kendte kontekster og objektive handlinger.

Hvordan går det så nu?

2 måneder og 12 dage siden min mor døde

Der er dage, der går bedre.
Der er få dage, der går godt.
Der er enkelte dage, der går knap så godt.

Efteråret starter uden dig mor

Det er tydeligt begyndende efterår. Når jeg cykler på arbejde om morgenen er det koldt, men dejligt. Jeg har 4 km til arbejde og det er med til at friske mig lidt op, klare tankerne og forberede mig mentalt på dagen, der kommer.

En sensommerdag

Midt i september. Det føles som en evighed siden jeg så dig mor. Nu har jeg fundet et smukt billede af dig og stillet det op her i min stue. Nu får jeg ikke længere krampegråd ved at kigge på det. Det er et 10 år gammelt billede fra før sygdommen tog fat. Du var en smuk kvinde dengang.

Alvorligt syg

Mor.

Jeg er stum for ord. Jeg har grædt hele dagen. Verden er væltet. Jeg har fået konstateret alvorlig sygdom, som gør alt hvad jeg har usikkert.

60 dage siden du blev indlagt for sidste gang

Livet farer stille forbi.

I dag er det 2 måneder siden du blev indlagt for sidste gang, kære mor.

I dag er mine drenge med deres far og et par kammerater til landskamp.

Den største sorg i verden

Det er rigtigt svært i disse dage. Jeg har grædt hver dag i september. Ofte om aftenen, når mørket har sænket sig og børnene er kommet i seng. Så kommer sorgen og savnet. Tårerne og længslen.

Savn er den største længsel

I dag mærkes savner i hver en fiber i min krop.

Jeg har været til nogle undersøgelser på sygehuset og afventer svar. Der er ingen sms fra min mor, der spørger hvordan det gik.

Savner, savner, savner dig mor

Jeg har konstant en klump i maven. Jeg passer det jeg skal, men har igen svært ved at sove om natten. Jeg er træt.

I dag skal jeg til nogle undersøgelser på sygehuset, men jeg kan ikke ringe og fortælle det til dig bagefter. Det er så tomt, at du ikke skriver "Held og lykke" i en sms. Jeg ved, at du på den lidt klodsede måde viste mig, at du bekymrede dig.

Nu er du væk. Der er ingen mor at dele det med.

Hvor er det tomt.

Snart er august måned forbi. Så går vi ind i en ny måned uden dig.

Hvor er det trist og tomt.

Min sjæl vrides i sorg

Mor, nu ved jeg, at du er borte for evigt. Jeg har forstået det nu. I aften er det 7 uger siden du døde. På denne tid for 7 uger siden startede mit livs største sorg.

Fragmenter af livsglæde

I dag smiler livet lidt igen og jeg kan mærke livsglæde pible lidt frem igen. Jeg kan glæde mig til i aften, hvor jeg skal ned til en nabo og god veninde på vores vej og have en god rødvin og kaffe i aften. I morgen skal vi have familiehygge alle 5 med at se en fælles video, min mand laver pandekager.

Erkendelse afløses af et bundløst savn

Nu ved jeg det. Min mor er død. Jeg har erkendt det. Mit hjerte, hjerne og krop har forstået, at hun er død. Bisættelsen og mine tanker har fået erkendelsen frem.

Lær at leve med det

Jeg skal lære at leve med, at min mor er død. Det er en vanskelig, smertefuld og langsom omgang. Jeg har læst om, at tabet af en mor kan tage lang tid at lære at leve med. Ja, det må jeg erkende, at det gør.

Når Gud har en finger med i spillet

Så lever de små mikromirakler. I dag får jeg nemlig besøg af den veninde som jeg ikke havde hørt fra. Hun sendte en sms sent i aftes om hun måtte komme forbi i morgen.

Nu kommer hun om en halv time og jeg glæder mig. Dejligt at mærke glæde.

Dag 27 efter min mors død

Min mor er død. Det er begyndt at gå op for mig. Nu kan jeg sige til andre, at min mor er død uden at bryde ud i krampegråd hver gang. Jeg tager dagene som de kommer. En ad gangen. Jeg skal ikke forcere noget. Jeg er sammen med gode venner, når jeg kan holde til det. I aften kommer nogle gode gamle venner, jeg ikke har set siden min mors død. Det er rart. Min mand og jeg har kendt dem i 16 år. Det giver ro og tryghed i en tid som denne. Det regner, men planen er, at vi skal grille. Nu må vi se.

Sorgens vandfald

I dag er der ikke mange ord. Kun sorg og en indre sort stemning uden glæde. Min mor er død. Jeg ved ikke om jeg kan klare at gå på arbejde.

Udenfor står regnen ned i klare tykke stråler.

Min mor er død og jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre

Arbejdet kalder eller gør det?

I morgen slutter min ferie og havde alt været normalt, skulle jeg starte på arbejde igen. Jeg ville have glædet mig til det. Jeg er nemlig en heldig kartoffel, hvad arbejde angår. Jeg har gode kolleger, en god chef, gode arbejdsopgaver og jeg er meget glad for mit arbejde.

Mor, er det dig, der besøger mig

Jeg har altid været et naturvidenskabeligt orienteret moderat kristen. Jeg tror på naturvidenskabelige beviser og kræfter. Jeg er et meget rationelt og jordbundet menneske med en tro som en tvivlende kristen. Jeg tror på livet efter døden, men kan i perioder være meget tvivlende - som alle andre troende.

Glimt af normalitet

Sorg er en momentan tilstand af sindssyge.
Sorg er en indtræden i den sorte fortvivlende og dybe meningsløshed
Sorg er bundløs savn.
Sorg er vrede over at miste sin mor alt for tidligt.
Sorg er en skiftevis indtræden mellem det sorte og lyse.
Sorg er at glemme hverdagen.
Sorg er hjemløs kompliceret kærlighed til et menneske, som er mistet.
Sorg er øjenbetændelse og hævede øjenhuler.
Sorg er mangel på søvn og vægttab.
Sorg er gråd, der ikke lindrer.

Det er dag 18 efter min mors død. Dagen smukke solskin indeholder glimt af normalitet. Jeg har fået ordnet masser af vasketøj, børnene leger i solskinnet på trampolin og haven. Klumpen i maven er jeg ved at vænne mig til. Den kræver enkelte øjeblikke med tårer, der løber over. Sådan må det være.

Dag 17 efter min mors død

Ferie med børn i et badeland og en sørgende mor er ikke en god kombination. Det må jeg konstatere efter 5 dage i et badeland syd for grænsen.

Dag 11 efter min mor døde

I dag har jeg det for første gang lidt bedre. Jeg kan grine over en dårlig vittighed jeg fik af en veninde på sms i går.

Min søde mand har givet mig et døgn alene i huset og taget alle børnene med. Jeg kan mærke, at det giver en meget tiltrængt ro og mulighed for at mærke mig selv og arbejde kognitivt med at tænke igen.

Sørgetid

Jeg vandrer i blinde. Ingen ord eller kærtegn kan lindre den altomsluttende, kvælende og sorte sorg, der tynger mig i knæ. MIN MOR ER DØD. Min krop og mit hjerte er i gang med at erkende den svimlende dybde af ordene "aldrig mere".

Ord om sorg

Jeg sørger ikke tabet af en lille ødelagt krop med svedne lunger og dårlig hjertekapacitet. Jeg sørger ikke over tabet af misbruget, der i sidste ende gjorde det af med den kvinde, som fødte mig og gav mig liv. Jeg sørger ikke over tabet af 36 kg knogler, kød og blod. Jeg sørger ikke over de magre nikotingule fingre, der selv i døden var mærkede af mange cigaretter lige op til dødens endelige

1 uge siden verden stoppede

Og jeg forsøger at komme ind i den. Verden. Få den til at dreje rundt. Det lykkes ikke. Min appetit er helt væk.

Gode venner har været på besøg i dag. De har også en børnebande på 3 børn og vi har kendt dem i 15 år. De forstår og rummer. Mandens dejlige søster har hjulpet os meget i dag. Lavet tomatsalat, kartoffelsalat og almindelige salat. Det var en dejlig dag i dag.

Dag 6 efter min mors død

Mor, hvordan skal jeg leve uden dig?
Mor, hvem skal nu sende mig mange beskeder om "kaffe"?
Mor, hvem skal nu elske mine børn næsten lige så højt og betingelsesløst som jeg?
Mor, hvem skal nu sende frække vitser til mig?
Mor, hvem skal nu have sms´er og mails om børnenes sjove kommentarer?
Mor, hvem skal nu fortælle om tidligere personer i slægten?
Mor, hvem skal nu elske mig som du gjorde?
Mor, hvem skal nu gå med mig i Centret og kigge på udsalg?
Mor, hvem skal nu fortælle mig, at verden bliver et lykkeligt sted at være igen?
Mor, hvem skal jeg nu ringe til?
Mor, hvor skal jeg gøre af den komplicerede kærlighed til dig som var fyldt med mange følelser af omsorgssvigt, vrede og frustration over, at du ofte valgte dine egne behov før mit som barn?

Dag 6 efter min mors død

I går blev min mor bisat. Det var den mest forfærdelige dag i mit liv. Jeg vil aldrig nogensinde forbinde d. 14. juli med en god dag. Det var den dag, hvor Himlen åbnede sine sluser og dækkede landet med tung og massiv regn. Himlen græd sammen med mig.

Himlen græder i dag

Det samme gør mit hjerte, tårer og sind.

Min mor skal bisættes. Himlen græder og lader sine sluser ramme alt og alle i Danmark i dag. Uden ophør i en messende og ploppende lyd på fliserne ude på min terrasse. Jeg vil ønske, at jeg ikke var kommet hertil.

Min søn er så ulykkelig

Det er midnat. Jeg kan ikke sove. Uroen er voldsom i mit indre. Jeg ser og hører min mor allevegne. Åh, jeg kan ikke holde tanken ud. Kære mor, kom dog tilbage til mig. Min sjæl og mit indre er i voldsom oprør. I morgen er det sidste gang, mor. Åh, jeg savner dig allerede.

Dag 4 efter min mors død

Jeg opdagede i morges, at jeg pludselig har fået en masse læsere uden jeg helt kan gennemskue, hvor de kom fra. Jeg opdagede også de mange kommetnarer søde mennesker har lagt til mig.

Tak af hjertet!

Min døde mor i sin kiste

Det er dag 3 efter katastrofen. Det er 3. dag efter min mors død. Jeg har ondt i maven og i hjertet. Jeg har behov for at sove flere gange om dagen. Hele mit indre er i oprør. Jeg kan ikke styre tårerne. Jeg ser min mor alle steder. Flere gange har jeg fornemmelsen af, at hun er lige om hjørnet, men når jeg kigger er der selvfølgelig ingen. Alt er tomt. Min mor er død. Om 2 dage skal hun bisættes.

Sorg over min mors død udløste et angstanfald

I aften prøvede jeg for første gang at få et angstanfald. Det har jeg aldrig prøvet før. De sidste 48 timer har jeg haft en prikkende, stikkende og jagende smerte lige over min livmoder - midt i bughulen. Jeg kan ikke spise regelmæssigt. Har mistet appetitten og prøver på at spise lidt. Jeg kan ikke. Jeg er ved at bryde sammen i krampegråd hver gang.

Valg af gravsted

Min ældste søn er taget afsted i Tivoli med et par kammerater. Det er godt for ham og mig. Tvinger mig til at være i aktion. Handle. Overskue. Planlægge. Strukturere. Smøre madpakker. Ja, ja. han kan godt selv, men det hjælper mig jo. Hjælper til at bevare lidt normalitet i en verden, der er holdt op med at dreje.

Moaarr, kom tilbage til mig

Moarr, du skal komme tilbage til mig. Jeg kan ikke leve uden dig. Jeg kan ikke spise. Jeg kan ikke sove. Jeg vil bare have dig tilbage til mig.

I dag skal vi vælge dit gravsted. Hvordan skal jeg dog kunne gennemføre alt dette? Jeg savner dig så meget allerede. Jeg har læst alle dine sms´er til mig igennem det sidste år. De skal gemmes til evig tid. Min mand er i gang med at gemme dem. Jeg har fået øjenbetændelse af gråden.

Jeg er i chok. Jeg kan ikke spise eller sove. Mit liv er vendt op og ned. Moarr, kom tilbage til mig. Vil du ikke nok?

Dag 2 efter min mors død

Det er morgen. Udenfor skinner solen. Jeg græd i aftes. Længe. Voldsomt. Af flere gange. Mine øjne er fuldstændigt lukkede p.g.a hævninger. Ja, jeg er ikke en af de, der græder kønne tårer. Det er tårer, snot, sorg og store grimme øjne dagen derpå.

Min mor er Død

Min. Mor. Er. Død.

I aftes fik hun fred. Kort efter mit sidste indlæg ringede min far og sagde, at hun var sovet stille ind. Jeg havde siddet ved hende hele eftermiddagen, hvor hun sov.

Vejen mod Døden er startet

Nu tror jeg, at det sker. Min mors dødsproces er i gang. Det er vanvittigt. Uforståeligt. Som i en osteklokke.


Hun ønsker selv at dø nu. Al medicin er ophørt. Hun får kun morfin som hun ønsker det. Min hjerne er smurt i klæg, brun sirup, der holder tankerne fedtede og uklare.