Har du også mistet din mor eller far - vil du fortælle mig anonymt om det?

Kære læser

Hver dag mister hundredevis af danskere deres mor eller far under vidt forskellige omstændigheder. Nogle dør pludseligt af hjertestop eller hjerneblødning, andre dør af kræft eller anden alvorlig sygdom. Færre dør ved et uheld, men fælles for alle os, er at der sker en alvorlig og skelsættende ændring i vores liv for evigt, den dag vores forældre dør. Alligevel oplever rigtigt mange, at der er ikke er plads og tid til, at de kan sørge, få ro, frem og rummelighed fra andre familiemedlemmer, arbejdet, chefen og samfundet generelt.

Jeg ved nu, at savnet over min døde mor aldrig forsvinder

Tiden og livet iler.

Min mellemste er kommet på efterskole, så nu er der kun datteren hjemme. På 1/2 år er vi gået fra at være en stor familie på 5 med 3 hjemmeboende børn. Nu er den ældste søn flyttet, den mellemste er kommet på efterskole og vi har kun vores datter hjemme.

Der blev stille. Meget stille. Tid til eftertanke og ro. Tid til at mærke sig selv noget mere. Der er pludselig blevet tid til flere stille timer og refleksion. Det er en anden livsfase, der starter nu. En fase, hvor der for første gang, i 19 år, også kan være fokus på meget andet end børnefamilieliv. Det er i sandhed en proces, der kræver tid og forandring.

Midsommerens smukke roser minder mig om min døde mor

Det er midsommer. Lyse aftener, nætter, mågeskrig, grønne træer og blomstrende roser.

Roser i orange, gyldne, gule, røde, hvide og lyserøde nuancer formet af kronblade i krøllede, ovale og tragtformede udgaver.

I år ser jeg igen roserne meget tydeligt. Som i den første sommer efter min mors død. Roserne forbinder jeg med min mor i en positiv og lykkelig erindring om en kvinde, der fandt fred og glæde i mødet med roserne.

Hvorfor jeg ikke besøger min døde mors gravsted.

Jeg kommer meget sjældent på min mors gravsted. Om 2 måneder er det 6 år siden, hun døde. Tiden er gået så hurtigt, men tiden har ikke gjort det lettere at komme på gravstedet.

Det gør mig så uendelig ked af det, hver eneste gang, jeg står der. Foran stenen, hvorpå inskriptionen står. Et ekko fra fortiden.

Min døde mor mangler til kaffe i min voksne søns stue

Dagene er lidt knugende. Lidt tomme og eftertænksomme. Min mor har været død i snart 6 år. Ufatteligt, at jeg ikke har set hende i snart 6 år. Det giver en indre følelse af rungende ensomhed på et helt særligt indre niveau, som aldrig lindres og aldrig forsvinder. Jeg lever med denne flig af ensomhed i dagene og årene, der er gået.

Min mors fødselsdag - 6 år efter hun er død

Jeg har ikke skrevet på denne blog meget længe. Min hverdag er ikke længere påvirket af min mors død. Jeg bærer hende med i hjertet hver dag, men der går længe imellem, at jeg græder eller er påvirket af det i det daglige.

Så er der højtiderne. Fødselsdagene. Mindedagene. De er alle dage, hvor jeg kan mærke savnet noget dybere og mit humør er mere påvirket. Selvom vi har været igennem mange højtider siden hun døde i sommeren 2011, så er det stadig et stort savn, i sær til jul.


Om tilbud til dig - skriftlig sparring/coaching om sorg og om at være et "voksent mælkebøttebarn"

Du er landet her på min blog fordi du måske er i dyb sorg over at have mistet din mor eller måske en anden nær pårørende. Du er efterladt i et hav af kaos, svære tanker og følelsen af dyb ensomhed.

Måske har du behov for at sparre anonymt med et menneske, der har prøvet det samme som dig. Et modent, reflekterende menneske, som også har en pædagogisk professionel baggrund og som ved nøjagtigt, hvad du gennemgår. For hun har selv været der på samme sted, som du er nu. 

Måske er dit behov ikke at sidde i en selvhjælpsgruppe med andre sorgramte. Måske fylder din sorg så meget, at du for nuværende ikke kan give noget til andre, men selv har brug for at blive lyttet til, rummet og forstået. 

Måske er din økonomi ikke til dyre psykologsamtaler til kr. 1300,- pr. time. 

Måske har du behov for at være anonym.

Derfor tilbyder jeg dig nu muligheden for at du kan skrive til mig og få lettet dit hjerte. Jeg vil svare dig med respekt, rummelighed, forståelse og indsigt. Jeg kan tilbyde dig en skriftlig korrespondance via mail, hvor vi drøfter det, du har behov for. Måske er det spørgsmål omkring økonomi ved død, mulighed for hjælp, sorggrupper eller måske har du blot behov for at få fortalt din historie og rummet i den. 

Du bestemmer selv, hvor mange skriftlige sessioner du har behov for. 

Priser og betingelser

  • Du er garanteret anonym 
  • Jeg har udvidet tavshedspligt
  • Du kan forvente et svar indenfor 3 hverdage
  • Hvert skriftligt svar fra mig koster kr. 150,-
  • Du betaler forud for hvert skriftligt svar du har behov for
  • Hvert svar fra mig vil minimum fylde 1 A4 side, så du får "noget" for pengene
  • Du kontakter mig på sorgproces@yahoo.dk
  • Alle henvendelser behandles med respekt og anonymitet
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Om at være et voksent mælkebøttebarn
Du er måske landet på min blog fordi du er et voksent barn af en dysfunktionel barndom med forældre, der udøvede fysisk og/eller psykisk vold på grund af alkohol- og/eller stofmisbrug. 

Der findes ikke mange tilbud til os, der er voksne mælkebøttebørn. Os, der har kæmpet en kamp for at komme "om på den anden side". Os, der i perioder stadig kan døje med en følelse af dyb ekstensiel ensomhed fordi vi måske ikke har nogen positive relationer i den biologiske familie, der går bagud. 

Måske er du også landet her fordi du er et voksent barn af en død misbruger. Den sorg er voldsom og dyb. Måske bevæger du dig rundt i kaos og har brug for at blive set og rummet.

Måske har du behov for at sparre anonymt med et menneske, der har prøvet det samme som dig. Et modent, reflekterende menneske, som også har en pædagogisk professionel baggrund og som ved nøjagtigt, hvad du gennemgår. For hun har selv været der på samme sted, som du er nu. 

Måske er dit behov ikke at sidde i en selvhjælpsgruppe med andre sorgramte. Måske fylder din sorg så meget, at du for nuværende ikke kan give noget til andre, men selv har brug for at blive lyttet til, rummet og forstået. 

Måske er din økonomi ikke til dyre psykologsamtaler til kr. 1300,- pr. time. 

Måske har du behov for at være anonym.

Derfor tilbyder jeg dig nu muligheden for at du kan skrive til mig og få lettet dit hjerte. Jeg vil svare dig med respekt, rummelighed, forståelse og indsigt. Jeg kan tilbyde dig en skriftlig korrespondance via mail, hvor vi drøfter det, du har behov for. Måske er det spørgsmål omkring økonomi ved død, mulighed for hjælp, sorggrupper eller måske har du blot behov for at få fortalt din historie og rummet i den. 

Du bestemmer selv, hvor mange skriftlige sessioner du har behov for


Priser og betingelser

  • Du er garanteret anonym 
  • Jeg har udvidet tavshedspligt
  • Du kan forvente et svar indenfor 3 hverdage
  • Hvert skriftligt svar fra mig koster kr. 150,-
  • Du betaler forud for hvert skriftligt svar du har behov for
  • Hvert svar fra mig vil minimum fylde 1 A4 side, så du får "noget" for pengene
  • Du kontakter mig på sorgproces@yahoo.dk
  • Alle henvendelser behandles med respekt og anonymitet


Om at holde påskeferie 5 år efter min mors død

Det er påske og jeg har fri.

Fri til at gå lange ture og fundere over livet. Tid til at være sammen med min familie og venner. Det er en god påske i år. Tiden er aftalt til at være en blanding af dage uden planer og dage med besøg hos familie. Jeg glæder mig.

Om at være mor til en næsten voksen søn 5 år efter min mor døde

En dag, hvor det grå og disede lys indhyller Danmarks liv i marts.

De første måneder har båret præg af endnu mere fysisk sygdom. Jeg har fået konstateret endnu en kronisk livsvarig sygdom, som bestemt ikke sætter tankerne om mit livs længe og varighed i et mere positivt lys. Men alligevel har jeg fundet en form for overensstemmelse med det. Jeg kan jo ikke ændre det. Jeg gør alt det rigtige set i et helbredsmæssigt perspektiv. Jeg ryger ikke. Jeg drikker ikke og jeg motionerer 2-3 gange om ugen og arbejder konstant med mit mentale helbred. Jeg glædes hver dag over mine dejlige børn, elsker min fantastiske mand igennem snart 20 år, forsøger at bevare det positive perspektiv hele tiden, når både helbred og den rest af biologisk familie jeg har tilbage slår knuder og overrasker negativt.

Tanker om det nye år 5 år efter min mor døde

Det er den første dag i det nye år.

Byen sover altid på denne dag. Vejret er helt vindstille og smukt og om 2 timer skal jeg mødes med min veninde og gå en lang tur. Det er nærmest blevet en tradition i de senere år.

I dette år vil jeg have langt mere fokus på gode traditioner. Jeg vil have fokus på kærlighed, tryghed og gode oplevelser.

Det er 1. juledag - 5 år efter min mor døde

Det er 1. juledag.

Jeg er syg. Hoster, har mavepine, hovedpine og er alene.

Resten af min familie er taget til julefrokost her 1. juledag. Det er dem vel undt.

Det har været en mærkværdig december med gode og dårlige oplevelser. Jeg prøver i den grad at træne min hjerne i at holde fokus på alt det gode i mit liv.

Børn, der vokser, udvikler, funderer, bliver selvstændige, kloge og livsduelige. Min flok trives og jeg er super stolt af dem alle, hver som en.

"Husk, at jeg sidder på stjernerne og holder øje med dig" sagde min døde mor til min søn

Dette var en af min mors sidste sætninger til min søn, der nu nærmer sig 14 år. I de seneste måneder har jeg sådan tænkt på den sætning og hvad meningen med den var. Jeg tror, at meningen var, at min søn skulle finde trøst i, når hun var død. 

Kæreste mor. Jeg føler mig så alene i disse uger. Jeg tænker på dig og savner dig. Jeg savner den kærlighed, du viste børnene. Du var den eneste i min egen biologiske familie, der viste børnene kærlighed og opmærksomhed til deres fødselsdage og på dine gode dage. Mine børn var altid velkomne hos dig, da du var rask og kunne holde til det. Du har lavet så mange frikadeller og anden mad til dem begge.

Om at leve i den sommer 4 år efter min mors død

I denne måned er der gået 4 ÅR siden min mor døde. Solen bager ned og det er endelig blevet sommer i Danmark.

Jeg er ikke hjemme på min mors 4 års dødsdag, da jeg er på ferie. Inden årets sommerferie går til Italien og der er masser af praktiske forhold og opgaver, der skal nåes inden vi tager afsted, Alligevel har jeg lige et par rolige timer, hvor jeg kan sidde her og tænke tilbage på den lange periode, der er gået siden hun døde.

I dag synger vi midsommersangen uden min døde mor

Det er juni 2015 og årets længste dag er indtruffen. Vi forstår det ikke helt for tiden er løbet afsted og vi er ikke kommet i sandaler og bare ben endnu. Det har været en meget kold forsommer og nu er dagen pludselig i dag. Det er midsommer.

Min mor er død og min søn har sidste skoledag

På mærkedage mangler hun stadig. Min mor. Den kvinde, der gav mig liv og som snart har været død i 4 år.

I dag har min ældste søn sidste skoledag. En epoke er slut. Barndommens gade er ved at være slut og forude venter ungdommens korsvej. Min søn har glædet sig sådan til denne dag. Sidste skoledag, hvor hele klassen skal have en uforglemmelig dag med efterfølgende fest. Der er placeret 2 mokai i køleskabet til i aften.

Midt i rosenbuskene mødes jeg med min døde mor

Jeg står der i solskinnet og mærker varmen på mine kinder. De smukkeste mælkebøtter er sprunget ud min græsplæne og jeg står der med min rosensaks. Jeg kigger næsten hypnotiseret på den lange stilk med de trekantede pigge på i mens billeder af min mor kommer så tydeligt frem. Jeg kan næsten, men også kun næsten lige mærke hende. Hun er så nær, selvom porten mellem livet og døden alligevel skiller os ad. Jeg er sikker på, at jeg kan mærke hendes ånd.

Min døde mor elskede de flotte forårsblomster

I denne uge har forårets første varme sol og lys stået i fuldt flor. Der er masser af krokus,erantis og små påskeliljer i græsset, i krukker og i plasticbøtter i supermarkedet. Det er første uomtvistelige tegn på forår.

At få et tegn fra min døde mor

Siden jeg skrev mit sidste indlæg i går har jeg været lidt ked af det ind i mellem. Jeg savner min mor. Længere er den ikke. Jeg savner de gode stunder vi havde. I døden tilgiver vi og jeg ville bare ønske, at jeg kunne snakke med hende én gang mere.

2015 - om at leve i det 4. år efter min mor døde og min verden gik i stå...

Så nåede vi et godt stykke ind i 2015 og snart har min mor været død i 4 år! Det er virkelig lang tid. Jeg er blevet ældre og desværre også indehaver af 2 kroniske og alvorlige sygdomme, som rent statistisk betyder, at mine chancer for at blive gammel, ikke er helt så store som andre, men i det daglige skræmmer det mig ikke så meget mere.

Om at fejre jul i det 4. år efter min mor døde

I går var det juleaften. En dejlig rolig én af slagsen i min lille familie. Vi var min far, min svigermor, mand og unger.

Vi fik god mad, danset om det dejlige juletræ, sunget mange sange, som min mindste datter havde skrevet en rækkefølge på. Det var en blanding af de nationaliteter vores familie repræsenterer. Det er altid en forunderlig oplevelse at se, hvordan ungerne uden besvær mestrer det andet sprog i vores hjem udover dansk.

Når livet slår en kolbøtte i det 4. år efter min mors død

Livet gør ondt i disse uger. Jeg er meget påvirket af en lang række begivenheder i mit liv, som jeg gerne ville have været foruden. Jeg må klamre mig til mit livsmotto: "quitting is not an option", men i øjeblikket har jeg øjeblikke, hvor jeg er tæt på.

Om leve i efteråret det 4. år efter min mors død

Det smukkeste efterårsvejr farver landskabet i bløde og forunderlige farver, der lige om lidt afløses af nøgne, våde og kolde træer i måneder, der bliver mørke og dunkle.

Sommeren gik uden at jeg fik skrevet på denne blog. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men måske er det et tegn på, at sorg og det efterfølgende savn er ved at finde sit leje hos mig på en måde, der gør, at jeg kan leve mit liv videre.

Om at blive et helt menneske når mor var alkoholiker

Det er midsommer og vejret er skønt. Jeg trives generelt og har i flere måneder dyrket intensiv træning, hvilket har haft en helt utrolig indflydelse på mit velbefindende og liv generelt.

Mine børn trives generelt godt og jeg er meget stolt af, at den sociale arv ser ud til at blive brudt fordi de alle trives i skolen og har mange gode venner. De er vokset op i et hjem uden alkohol og alle de forfærdelige følgevirkninger, det giver hos dynamikken i en familie.

Forår, lyserøde kirsebærblomster og en mor, der er stendød

Det er forår. Det hele er bare så smukt. Den knaldblå himmel, solen, varmen, vinden, de hvide margueritter, de gule mælkebøtter, det dejlige grønne græs, de spæde blade, de lyserøde kirsebærblomster, de røde tulipaner og alt det andet.

Foråret er skønt og i hele april har min mor været i mine tanker mange gange. Hun elskede dette forår og selvom det nu er 3 år siden hun døde, så mangler hun lige så meget som altid, når det er forår. Sidste år blev min søn konfirmeret og der manglede hun også. Hun mangler midt i solens lys i min have, i min familie og jeg mangler sådan at have en kvinde at kalde for MOR.

Om at savne sin mor 3 år efter hun døde ved synet af en gul påskelilje

Jeg savner min mor i disse uger. Det er ikke nogen hemlighed. Påsken har været helt fantastisk med frihed og dage uden børn med plads til tanker, træning og ture ud i naturen. Jeg holder virkelig mentalt ferie, men det er også hårdt at være omgivet af sine børn hele tiden. Der er konstant vasketøj, en doven og træt teenager, der liver op, når der er mad og fodbold på tapetet.

Nye venner og relationer i 3. år efter min mors død

Der sker store forandringer i mit liv. På den positive front. Jeg er i fuld gang med at reducere "råberiet" ganske betydeligt. Jeg prøver at stoppe op og mærke, lade følelserne tale mere frem for stemmen. Mærke efter og høre efter hvad mit indre siger.

Mere om ikke at ville råbe af sine børn i 3. år efter min mors død

Meget snart bliver jeg 41 år. Halvvejs igennem i livet. Lettere brugt i min krop, der ikke altid helt vil som jeg vil, men jeg giver ikke op. Jo ældre jeg er blevet jo mere er jeg kommet til at værdsætte livet med alle dets mange vidunderlige, vanvittige og vilde facetter. Jeg elsker at være midt i livet på trods af alle de svære ting i mit liv.

Om ikke længere at ville råbe af mine børn i det 3. år efter min mors død

Vigtige og store beslutninger træffes i disse uger. Der er store eksistensielle spørgsmål og dilemmaer i spil. Måske er det alderen eller måske var årsagen, at døden kom meget tæt på igen i disse uger. Døden, når den er allermest ubærlig og forfærdelig. Døden, når den rammer et lille barn, som aldrig har fået en chance, men som var så fuld af håb og drømme om alle de forestillinger man havde om barnet. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...