Vigtige og store beslutninger træffes i disse uger. Der er store eksistensielle spørgsmål og dilemmaer i spil. Måske er det alderen eller måske var årsagen, at døden kom meget tæt på igen i disse uger. Døden, når den er allermest ubærlig og forfærdelig. Døden, når den rammer et lille barn, som aldrig har fået en chance, men som var så fuld af håb og drømme om alle de forestillinger man havde om barnet.
Om triste tanker i den blå time
Pyhh, det er nogle triste dage for tiden. Den grusomme oplevelse for min veninde som mistede sin søn i fredags har aktiveret en tung sort kappe af tristhed og tungsind på mine skuldre. Jeg har bare lyst til at gemme mig væk under dynen og er utroligt langsom på mit arbejde. Jeg er træt, har ingen energi, ser min venindes lille søn for øjnene hele tiden samtidigt med, at jeg tænker meget på min mor og hvor døden dog forandrer alting. Jeg føler mig trist over, at min veninde skulle miste sin søn da jeg ved, hvor meget det betød for hende.
Om hvordan døden igen kom forbi i den mest uhyggelige form
I går blev en dag fyldt af livets store kontraster. Min datter havde fødselsdag og det var en fantastisk dag, men 1 time før det gik løs med fødselsdagen fik jeg en af de værste opringninger i mit liv siden min mor døde.
Om at mangle min døde mor til min datters fødselsdag
Det er den 1. dag i den anden måned i det nye år 2014. En helt ny måned, der starter med min datters fødselsdag i dag. Hun er min mindste og er ikke længere lille. En ny tid er begyndt i mit liv. En tid som mor til store børn og en teenager. En ganske udfordrende, lærende og indholdsrig tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)
