Det er højsommer. Solen brager ned. Varmen er både skøn og uudholdelig. Mine roser står smukke, store og formfuldendte med store kroner i hvide, gule, lyserøde og røde farver. Jeg kigger på dem hver dag, når jeg går ud af mit hus.
Om at leve 2 år uden en mor
Det er nu 2 år siden vi begravede min mor. Det 3. leveår uden hendes fysiske tilstedeværelse er en realitet.
Jeg overlevede det. Jeg kom igennem det. Jeg er et levende bevis på, at det er muligt at komme igennem en så voldsom og svær livskrise som det er at miste sin mor. Jeg kan kun komme på en tanke, der er værre. At miste sit barn.
Jeg overlevede det. Jeg kom igennem det. Jeg er et levende bevis på, at det er muligt at komme igennem en så voldsom og svær livskrise som det er at miste sin mor. Jeg kan kun komme på en tanke, der er værre. At miste sit barn.
Om det forunderlige savn efter en død mor
I disse uger er jeg sygemeldt. Jeg er hudløs og lidt sårbar mange af dagene. Der bliver tænkt dybe tanker. Ekstensielle tanker om at være midt i livet. Tanker om mine børn, der er på vej ud i livet. Tanker om arbejde, veninder, familie, ægteskab, kærlighed og de vigtige elementer her i livet. Vejret er svingende som mit humør. Enkelte timer åbner Himlen sine sluser og lader kaskader af vand plaske ned mod havefliserne i min have.
Abonner på:
Opslag (Atom)
