De bedre dage

Det har været nogle gode dage de sidste par dage. Der har været meget at glæde sig over. En god julefrokost på mit arbejde, min datter, der kom hjem fra reservebedstenne, en skøn dag i går med min bedste veninde på café og juleshopping.
 I dag skal vi have besøg af et hold gode venner og min datter skal hjælpe mig med at bage.

Sorg er en forunderlig størrelse. For 2 dage siden var det 5 måneder siden, at min mor døde. Jeg kan se, at jeg er kommet et skridt videre i min sorgbearbejdning og der er også gode dage, hvor næsten alt fungerer. Så er der andre dage, som da jeg skrev sidst, som slet ikke fungerer. Jeg har fået overskud til mine børn igen - for det meste - min mellemste skal begynde i en sorggruppe for børn efter jul. 2010 var et barsk år, hvor vi mistede 2 familiemedlemmer. Nu satser vi og håber på, at der går mange år inden der sker flere dødsfald. Savnet kan man ikke gøre noget ved og ind i mellem er det så overvældende og altomsluttende.

Det er 3. søndag i advent. Julen er på vej.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...