Julen nærmer sig og det er meget svært.
Det er så meget, som har ændret sig siden sidste år. Jeg savner, savner, savner min mor i alle knogler. Jeg kan ikke tænke på hende i øjeblikket andet end at tårerne højt i øjenkrogen og truer med at løbe over. Det er ganske svært, men jeg ved jo, at det skal leves og ståes igennem.
Sagen er den, at vi plejer at have besøg af min mands søster og hendes kæreste juleaften sammen med min svigermor. I år skal min svigermor arbejde, min mands søster er flyttet til England for at tage en uddannelse og har slået op med kæresten. Hun kommer ikke hjem til jul i år, så min familie og jeg skal faktisk være alene i år. Det blev mine drenge meget kede af, da de hørte det, men hvad kan jeg gøre?
Jeg har allermest selv lyst til bare at rejse langt væk i julen i år. Jeg er selv så fyldt op af sorg og triste tanker om den forestående jul, at jeg næsten ikke kan rumme mine børns sorg og det bliver jeg fuld af skyldfølelse over. 1. juledag plejer vi at have julefrokost med min mor og far, men det bliver heller ikke til noget i år. Min svigermor ville så komme 2. juledag, hvor hun har fri, men så skal vi reelt være alene i 2 dage og det gør mine drenge kede af det. Min far har svigtet grusomt ikke at leve op til det ønske han havde givet mine drenge om, at han ville komme op til os i år.
På http://www.glargaard.dk/ skriver Mette præcis om det samme med hendes far. Alle disse egoistiske handlinger, de brudte løfter og den gevaldige vrede, når faren ikke får sin vilje med Mette. Jeg kan mærke, at denne handling får en afgørende konsekvens for min far har ALDRIG sat så meget som et rosende ord, vist nogen form for omsorg, men der i mod suget al energi ud af mig siden jeg var en lille pige. Selv da jeg fik konstateret alvorlig sygdom for nogle år siden skældte han mig ud i telefonen og sagde: "Du skal ikke belemre mig med mere. Jeg har nok at gøre med din mor". Det er kun én ud af mange, mange handlinger af samme karakter. Min fars sorg i julen er ikke mit ansvar længere.
I dag er det 1. søndag i advent. Stormen lurer og samler kræfter. Jeg skal i biografen og se "Klassefesten" med min dejlige ældste søn. Det bliver så dejligt. Det er der fokus skal være. Og jeg kæmper hårdt for, at det bliver der..
Du kan Hyle eller Handle....
Det er så meget, som har ændret sig siden sidste år. Jeg savner, savner, savner min mor i alle knogler. Jeg kan ikke tænke på hende i øjeblikket andet end at tårerne højt i øjenkrogen og truer med at løbe over. Det er ganske svært, men jeg ved jo, at det skal leves og ståes igennem.
Sagen er den, at vi plejer at have besøg af min mands søster og hendes kæreste juleaften sammen med min svigermor. I år skal min svigermor arbejde, min mands søster er flyttet til England for at tage en uddannelse og har slået op med kæresten. Hun kommer ikke hjem til jul i år, så min familie og jeg skal faktisk være alene i år. Det blev mine drenge meget kede af, da de hørte det, men hvad kan jeg gøre?
Jeg har allermest selv lyst til bare at rejse langt væk i julen i år. Jeg er selv så fyldt op af sorg og triste tanker om den forestående jul, at jeg næsten ikke kan rumme mine børns sorg og det bliver jeg fuld af skyldfølelse over. 1. juledag plejer vi at have julefrokost med min mor og far, men det bliver heller ikke til noget i år. Min svigermor ville så komme 2. juledag, hvor hun har fri, men så skal vi reelt være alene i 2 dage og det gør mine drenge kede af det. Min far har svigtet grusomt ikke at leve op til det ønske han havde givet mine drenge om, at han ville komme op til os i år.
På http://www.glargaard.dk/ skriver Mette præcis om det samme med hendes far. Alle disse egoistiske handlinger, de brudte løfter og den gevaldige vrede, når faren ikke får sin vilje med Mette. Jeg kan mærke, at denne handling får en afgørende konsekvens for min far har ALDRIG sat så meget som et rosende ord, vist nogen form for omsorg, men der i mod suget al energi ud af mig siden jeg var en lille pige. Selv da jeg fik konstateret alvorlig sygdom for nogle år siden skældte han mig ud i telefonen og sagde: "Du skal ikke belemre mig med mere. Jeg har nok at gøre med din mor". Det er kun én ud af mange, mange handlinger af samme karakter. Min fars sorg i julen er ikke mit ansvar længere.
I dag er det 1. søndag i advent. Stormen lurer og samler kræfter. Jeg skal i biografen og se "Klassefesten" med min dejlige ældste søn. Det bliver så dejligt. Det er der fokus skal være. Og jeg kæmper hårdt for, at det bliver der..
Du kan Hyle eller Handle....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar