Glimt af normalitet

Sorg er en momentan tilstand af sindssyge.
Sorg er en indtræden i den sorte fortvivlende og dybe meningsløshed
Sorg er bundløs savn.
Sorg er vrede over at miste sin mor alt for tidligt.
Sorg er en skiftevis indtræden mellem det sorte og lyse.
Sorg er at glemme hverdagen.
Sorg er hjemløs kompliceret kærlighed til et menneske, som er mistet.
Sorg er øjenbetændelse og hævede øjenhuler.
Sorg er mangel på søvn og vægttab.
Sorg er gråd, der ikke lindrer.

Det er dag 18 efter min mors død. Dagen smukke solskin indeholder glimt af normalitet. Jeg har fået ordnet masser af vasketøj, børnene leger i solskinnet på trampolin og haven. Klumpen i maven er jeg ved at vænne mig til. Den kræver enkelte øjeblikke med tårer, der løber over. Sådan må det være.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...