Tør jeg næsten tro på det? Selvom jeg har været frygtelig ked af det i de sidste dage, så har det hele lettet lidt. Jeg er næsten klar til at holde jul og glæder mig faktisk også en smule - på trods af, hvad jeg forventede. Jeg skal på kirkegården i dag. Vejret er stille med solskin og høj sol.
I aftes, da jeg var helt ulykkelig og slet ikke kunne få samling på mig selv startede min radio på sorround´en pludselig. Det burde være en videnskabelig umulighed, da der var slukket på stikkontakten. Ud af radion drønede stroferne fra én af Rasmus Seebachs tekster: "Du er min engel, min engel, min engel, for evigt, for evigt....Det var et meget stærkt øjeblik og jeg er sikker på, at det var min mor, der ville fortælle mig, at hun har det godt og at jeg ikke skal være så ulykkelig.
Det prøver jeg så på.
Glædelig jul.
I aftes, da jeg var helt ulykkelig og slet ikke kunne få samling på mig selv startede min radio på sorround´en pludselig. Det burde være en videnskabelig umulighed, da der var slukket på stikkontakten. Ud af radion drønede stroferne fra én af Rasmus Seebachs tekster: "Du er min engel, min engel, min engel, for evigt, for evigt....Det var et meget stærkt øjeblik og jeg er sikker på, at det var min mor, der ville fortælle mig, at hun har det godt og at jeg ikke skal være så ulykkelig.
Det prøver jeg så på.
Glædelig jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar