Den største sorg i verden

Det er rigtigt svært i disse dage. Jeg har grædt hver dag i september. Ofte om aftenen, når mørket har sænket sig og børnene er kommet i seng. Så kommer sorgen og savnet. Tårerne og længslen.

Ved I hvor hårdt det er at være uden en mor? Det er bare så svært at skulle lære at leve uden min mor. Jeg har gennemgået nogle hårde undersøgelser i denne uge og der har ingen mor været til at bekymre sig om mig. Ingen mor, der har sendt sms´er om hvordan det er gået. Ingen, der bekymrer sig og elsker mig længere som jeg selv elsker mine børn.

Jeg har fået en ny stue i de sidste uger. Her er blevet virkelig pænt. Jeg kigger mig omkring og kan så tydeligt høre min mors iltapperat. Klik, klik, klik siger det ganske svagt. Jeg har det som om hun kigger på mig over skulderen, men når jeg vender mig rundt er der selvfølgelig ingen. Jeg sidder her i min nye sofa og vræler over, at min mor aldrig kommer til at sidde her med mig. Jeg vræler over, at jeg ikke har nogen moaarrrr mere.

Jeg har haft en dejlig weekend. Min søde svigermor har været her, men hun er også hårdt ramt. Min svigermors mand har højst sandsynligt lungekræft. En stor knude på 6 cm er fundet ved en scanning i sidste uge. Han skal have foretaget en biopsi i denne uge for at se hvilken kræfttype det drejer sig om. Han har også KOL. Fanden stå i den sygdom. Min mand og jeg var ude at spise med nogle gode venner i går og få et par øl efterfølgende. Vi kom sent i seng, men det var en rar aften.

Min søn på 9 år skal til landskamp med hans storebror og far tirsdag aften. Jeg er alene hjemme, da min datter bliver hentet i morgen af vores reservebedste et par dage.

Min far er kommet lidt mere på banen. Han har hentet min datter nogle gange og har været her et par gange. Vi har et særdeles kompliceret forhold, men det har været bedre siden min mor døde. Nu må vi så se om det fortsætter.

Tusindvis af mennesker mister deres forældre hvert år. Jeg tænker, at der er meget smerte i verden. Der er så meget jeg gerne ville have haft dig med til mor. Jeg har set nogle af vores gamle filmoptagelser fra 2002, hvor min søn lige var født. Du husker så skrækkeligt i baggrunden og jeg tænker på, at alt ville have været anderledes, hvis bare du var stoppet med at ryge dengang. Så kunne du have fået dit store ønske opfyldt om at være med til min ældste søns konfirmation om halvandet år.

Hvis tårer var guld ville jeg eje millioner. Jeg har aldrig grædt så meget som jeg har de sidste 2 måneder.

Jeg gruer for julen. Hvordan skal jeg dog nogensinde blive helt glad igen, når jeg har det som om en lille del af mig er død for altid?

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...