Jeg står der i solskinnet og mærker varmen på mine kinder. De smukkeste mælkebøtter er sprunget ud min græsplæne og jeg står der med min rosensaks. Jeg kigger næsten hypnotiseret på den lange stilk med de trekantede pigge på i mens billeder af min mor kommer så tydeligt frem. Jeg kan næsten, men også kun næsten lige mærke hende. Hun er så nær, selvom porten mellem livet og døden alligevel skiller os ad. Jeg er sikker på, at jeg kan mærke hendes ånd.
