Om at blive "Bedste" 10 år efter min mors død

Der sker meget i mit liv for tiden, som virkelig manifesterer, at der er gået et helt årti siden min mor døde. Jeg bliver 50 år om 1 1/2 år. 50 ÅR. Det er så vildt at tænke på. Jeg kan se og mærke livets tand, men alligevel er opfattelsen og fornemmelsen af tid virkelig forunderlig.

Om at leve 10 år efter en mors død

 Det er sommer. Midsommer. Juli står i al sin pragt med blomstrende roser, gule mælkebøtter, duftende træblomster og vejret skifter mellem varme perioder og regnvejr. Heldigvis har vi gode perioder med opholdsvejr. 

Tanker om at være kronisk syg i en Covid-19 tid 10 år efter en mors død

Det er forår. Et koldt et af slagsen. Verden har i sandhed forandret sig det seneste år. Jeg har tit tænkt på min mor og det faktum, at hun skulle have levet fuldstændig isoleret, hvis hun havde været i live. Hendes lungefunktion var i de sidste år så dårlig, at hun ville have været død med en omgang Covid-19. Om ganske få måneder er det 10 år siden hun døde. Et helt årti er der så gået, siden jeg så hende. Helt nøjagtigt 3650 dage. I skrivende stund ville hun ikke have været mere end 69 år gammel. Det er jo ingen alder i forhold til mange fra den generation, der er både mentalt og fysisk velholdte. På tidligere tidspunkter blev jeg ofte vemodig, når jeg skrev på denne blog. Det gør jeg sjældent længere.

2021 er det år, hvor jeg har levet med, at min mor har været død i 10 år

 2021 er kun en uge gammel, og der er allerede sket de vildeste begivenheder. Valget i USA, de voldelige demonstranter i Washington. Verdens mægtigste mand - Donald Trump - præsident i 10 dage endnu, er blevet udelukket for altid på sin Twitter konto med 88 millioner følgere på grund af opfordring til vold. Vi er under nedlukning på grund af Covid-19. Der er over 1500 døde i Danmark nu, og dødstallet har ikke toppet endnu.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...