Om at have mindre overskud

Når hverdagens gøremål bliver for mange og der så kommer dobbelt oven i med en præ-teenager, der brækker en storetå og skal trøstes og følges på hospitalet. Når en lille 4-årig alf bliver syg og skal passes hjemme, når arbejdet kræver store beslutninger og jeg sidder her. Midt i virvaret.
Glemmer aftaler. Får ikke ringet tilbage til en vigtig aftale. Glemmer en tandlægetid og indkasserer en bøde på kr. 300,- for udeblivelse. Når alt bare går for stærkt, så mærker jeg virkelig, at jeg stadig er meget påvirket af min mors død. Jeg får massive søvnproblemer.

Jo, jeg glemte også lige at nævne, at jeg går på krykker fordi jeg vred om på knæet da jeg var på ferie i efterårsferien. Jeg brækkede knæet i mange stykker for 9 år siden og ødelagde det totalt. Det er kun ved hjælp af en jernvilje og massiv genoptræning, at jeg fik et nogenlunde funktionsniveau. Det knaser, hæver og brager inde i knæet. Jeg ved, at den er gal. Skal selv til læge i dag for bare at blive henvist videre til det sygehus, hvor jeg i forvejen er blevet opereret mere end 4 gange siden ulykken.

Når specialisten ved skoletandlægen laver forkerte beslutninger angåede tandretning hos min ældste og jeg skal bruge tid på at skrive en klage med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ja, ja jeg er ligeglad med, at der kun må reguleres tænder på 25% på en årgang, når knægtens tænder har et stort overbid og han bider tænder om natten.

Der er for mange ting - på én gang - i en massiv krans af brun og trykkende træthedssirup, der glider ned i øjnene og forhindrer et vågen og tydeligt overblik.

Det er også skidekoldt udenfor. Mørkt. Mon jeg kan emigrere? I dag vil jeg gerne.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...