Dødens forberedende indtog er ganske hæslig. Vi er i en venteposition på, at min mor skal dø. Aldrig før og aldrig siden håber jeg at skulle overvære sådan et langt og opslidende dødsforløb for os allesammen. Den, der skal dø og de pårørende. Det er ganske vanvittigt så længe det tager.
En blog om at miste en mor. Mine snørklede dagbogsskriverier om det kaos og mørke, der opstår efter en mors død. Der kan opstå lys, glæde og kærlighed igen. Vi kommer aldrig over en mors død, men vi kan lære at leve med det og få et godt liv.
Midlertidig pause
Min mors tilstand er forholdsvis stabil i disse uger. Det trækker ud og jeg er fuldstændig udmattet af at være i denne "vente-position", hvor vi aldrig ved hvilken vej det går. Jeg bliver nødt til at trække stikket lidt for at kunne passe på mig selv og være der for mine børn. De er de vigtigste personer i mit liv.
Det er svært. Det er hårdt og ind i mellem græder jeg over, at dette blev min skæbne.
Øv.
Det er svært. Det er hårdt og ind i mellem græder jeg over, at dette blev min skæbne.
Øv.
Abonner på:
Opslag (Atom)