I dag smiler livet lidt igen og jeg kan mærke livsglæde pible lidt frem igen. Jeg kan glæde mig til i aften, hvor jeg skal ned til en nabo og god veninde på vores vej og have en god rødvin og kaffe i aften. I morgen skal vi have familiehygge alle 5 med at se en fælles video, min mand laver pandekager.
Og så glemte jeg lige at nævne, at en god veninde kommer forbi til kaffe.
Jeg kan mærke, at jeg har haft brug for at være alene og sørge i fred de sidste uger. Jeg satser på at kunne starte på deltid på arbejde mandag og i dag tror jeg på, at det kan lade sig gøre. Ja, jeg glæder mig faktisk til det.
Jeg har stadig ikke besøgt min mors gravsten. Jeg har overhovedet ikke lyst, men ved, at det må gøres. Min mor ønskede at komme på de Ukendtes gravsted, men min søster ville have en sten hun kunne besøge. Al respekt for forskellige måder at sørge på. Min mor er ligeglad. Hun er død og borte.
Alligevel er alt stadig hårfint. Der er stadig en tyngende sorg, men lige i dag, i disse timer kan jeg smile lidt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar