Savn og lettelse

Min mors sygdom var en ekstrem udmattende og hård belastning, da den varede i næsten 10 år. I de sidste 4 år har hun været indlagt 80 gange, hvor de 20 af indlæggelserne var på intensiv.

Der er snart gået 3 måneder siden min mor døde. Det har uden tvivl været nogle af de hårdeste måneder i mit liv. Jeg savner hende frygteligt. Bare jeg skriver dette står tårerne i øjnene og jeg mærker er et intenst sug i maven. Det er som en mental mavepuster ind i mellem. Samtidigt er der også lettelse med. Den dårlige samvittighed og den konstante bevidsthed om, at nu kan det være, at hun dør er væk.

I de sidste 4 år har hun faktisk prøvet at være død 2 gange. Den ene gang gik der flere minutter inden hjertet startede igen, men derfor er det bare rigtigt, rigtigt svært at der ikke længere er nogen mor, der følger med på sidelinjen i mit liv. Der er så meget med min alvorlige sygdom, hvor jeg havde haft brug for noget omsorg fra en voksen ældre kvinde, der elskede mig. Det har jeg ikke. Jeg har en dejlig svigermor, som uden tvivl holder rigtigt meget af mig. Det viser hun og det udtrykker hun, men hun har ikke givet mig liv. Hun har ikke født mig. Hun ligner mig ikke fysisk som min mor gjorde.

Der er lettelse i døden, men i dødens endegyldige favntag fik min mor fred og jeg oplevede en sorg, et savn så intenst at jeg i perioder kun kan sidde stille og lade tårerne flyde. Men min nattesøvn er blevet bedre, mit overskud til familie, børn og venner er så småt på vej tilbage igen. Det går i små skridt. Ganske små skridt.

Lige om lidt starter en ny måned. Den første rigtige efterårsmåned uden min mor.

1 kommentar:

Mortensen sagde ...

Kære datter til afdød mor

Mit navn er Mette Mortensen og jeg arbejder som Projektleder for reklamebureauet Manipulation. Vi er i øjeblikket i gang med at lave en Rygestop kampagne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som skal køre i november/januar måned 2011/2012.

Jeg skriver til dig, da vi i denne kampagne skal have lavet nogle testimonials med evt. lungekræft- eller KOL patienter, men også pårørende, som har lyst til at fortælle deres historie om tabet af enten en mor eller far. Jeg synes du skriver fantastisk flot og meget rørende (selv mor til 3 små piger, så tårerne kom hurtigt frem, da jeg læste dine forskellige indlæg).

Håber rigtig meget, du har lyst til at deltage i et filmet interview, som kan være medvirkende til at få andre til at stoppe med at ryge.

Du kan evt. skrive direkte til mig på mettem@manipulation.as eller ringe på 27142430.

Ser frem til at høre fra dig.

De bedste hilsner Mette Mortensen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...