Det er snart 3 måneder siden min mor døde. Livet fortsætter for fulde omdrejninger. Og dog. Noget er forandret. Gråden er blevet min faste følgesvend. Den svigter aldrig. Er ofte lige under overfladen. Som en klump i halsen eller en tåre i øjenkrogen.
Sorgen bliver dobbelt, når man oplever svigt. Svigt og fravær af nærvær hos en af de veninder, jeg betragtede som en af mine allernærmeste veninder. Jeg har ikke hørt et ord fra hende i én måned og som tiden går kan jeg mærke, at det bliver sværere at ringe til hende. Når jeg kun får sms´er om, at nu ringer hun snart, men jeg hører ikke et ord, ja, så bliver jeg meget trist, men sådan er det måske bare.
Jeg har besøgt min mors grav 2 gange. I strålende solskin var den altomsluttende skønhed i skarp kontrast til de tårer, der bare væltede ned ad mine kinder, da jeg stod der. Jeg vidste det. Det ville blive så forfærdeligt at se min mors navn på et gravsted. Hun har de samme 2 efternavne som jeg. Vi er de eneste i Danmark med den navnekombination og det var en ganske overvældende oplevelse at se navnet printet der. Jeg har efterhånden forstået, at hun er død. Jeg skal aldrig se hende mere.
Min mellemste søn fyldte 10 år. Første fødselsdag i familien siden hun døde. Vi havde besøg af min far, min svigermor, vores reservebedste, min mands kusine og et par af min drengs kammerater. Jeg savnede min mor frygteligt den dag. Hele dagen lå tårerne lige i øjenkrogen. Men de kloge siger, at det bliver bedre. Det satser jeg på.
Aldrig har jeg grædt så meget i de sidste 3 måneder. I dag ville jeg uden at blinke give min højre arm for at få min mor tilbage.
Sorgen bliver dobbelt, når man oplever svigt. Svigt og fravær af nærvær hos en af de veninder, jeg betragtede som en af mine allernærmeste veninder. Jeg har ikke hørt et ord fra hende i én måned og som tiden går kan jeg mærke, at det bliver sværere at ringe til hende. Når jeg kun får sms´er om, at nu ringer hun snart, men jeg hører ikke et ord, ja, så bliver jeg meget trist, men sådan er det måske bare.
Jeg har besøgt min mors grav 2 gange. I strålende solskin var den altomsluttende skønhed i skarp kontrast til de tårer, der bare væltede ned ad mine kinder, da jeg stod der. Jeg vidste det. Det ville blive så forfærdeligt at se min mors navn på et gravsted. Hun har de samme 2 efternavne som jeg. Vi er de eneste i Danmark med den navnekombination og det var en ganske overvældende oplevelse at se navnet printet der. Jeg har efterhånden forstået, at hun er død. Jeg skal aldrig se hende mere.
Min mellemste søn fyldte 10 år. Første fødselsdag i familien siden hun døde. Vi havde besøg af min far, min svigermor, vores reservebedste, min mands kusine og et par af min drengs kammerater. Jeg savnede min mor frygteligt den dag. Hele dagen lå tårerne lige i øjenkrogen. Men de kloge siger, at det bliver bedre. Det satser jeg på.
Aldrig har jeg grædt så meget i de sidste 3 måneder. I dag ville jeg uden at blinke give min højre arm for at få min mor tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar