60 dage siden du blev indlagt for sidste gang

Livet farer stille forbi.

I dag er det 2 måneder siden du blev indlagt for sidste gang, kære mor.

I dag er mine drenge med deres far og et par kammerater til landskamp.


I dag er min datter på miniferie hos vores reservebedster.

I dag er jeg alene hjemme og nyder roen, min nye stue og stilheden.

I dag stormer og regner det. Efteråret er startet.

I dag savner jeg dig så vanvittigt meget.

I dag forstår jeg, at du er væk og mit hjerte gør ondt.

I dag må jeg konstatere, at jeg næsten hver dag græder lidt over dit forløb og skæbne.

I dag må jeg konstatere, at livet går videre og jeg også tror på fremtiden.

I dag forstår jeg, at du aldrig kommer tilbage, mor.

I dag står tårerne i øjenkrogen, når jeg tænker på dig.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...