Savnet føles lettere i dette efterår. Jeg føler mig lettere i sindet, selvom jeg savner min mor hver dag. Sommetider kan jeg få et stik af dårlig samvittighed. Det er lykkedes mig at overleve et så stort og svimlende tab som tabet af min mor. Jeg har overlevet dage fulde af håbløshed, savn, dyb sorg, selvmordstanker og fysisk smerte i hele kroppen over at have mistet min mor, mit ophav, mit jeg, den person i verden, som var mit fysiske fortidsbillede jeg kunne spejle mig i.
Om livsglæde kan fylde mere end sorg
Jeg har sådan lyst til at fortælle, at det er muligt at få det godt igen, når ens livmoder er død. Det er muligt at forene fortid med nutid og føle sig lykkelig igen. Jeg er kommet dertil i mit savn, at jeg nu også kan smile stort tilbage til billedet af min mor på reolen, hvor hun står og holder øje med os alle i vores stue.
Om en ny måned uden en mor
En smuk tirsdag morgen i en ny måned uden dig, kære mor.
Det er snart 15 måneder siden jeg sidst har set dig. Jeg savner, savner, savner dig.
Velkommen oktober.
Det er snart 15 måneder siden jeg sidst har set dig. Jeg savner, savner, savner dig.
Velkommen oktober.
Abonner på:
Opslag (Atom)
