Savn er den største længsel

I dag mærkes savner i hver en fiber i min krop.

Jeg har været til nogle undersøgelser på sygehuset og afventer svar. Der er ingen sms fra min mor, der spørger hvordan det gik.

Jeg har ondt i maven af savn. Mor, du skulle have set min datters fineste nye tegninger, der er så detaljerede og smukke.

Du skulle have hørt, at min ældste søn er optaget på talentholdet på både den bedste svømme- og fodboldklub i byen.

Du skulle have hørt hvor flydende og hurtigt min mellemste, en søn, læser nu efter flere års træning. Du skulle have haft en kram af ham.

Ser du ham græde om aftenen. I går græd han igen. En klagende og tung gråd jeg ikke kunne lindre andet end at græde med ham.

Vi har fået lavet vores stue om. Alt er malet, der er købt ny sofa og fjernsyn og du kommer aldrig til kaffe her.

I foråret mistede vi min svigerfar. Så døde du og nu er der begrundet mistanke om, at min svigermors mand har kræft i lungen.

Vi er startet på september og forude ligger en lang, lang og sort vinter.

Min bedste venindes lillesøster har en mand, 3 små børn og 15 år sammen. Uden et ord, uden en eneste forvarsel fortalte han i går, at han vil forlade hende fordi han har fundet en anden.

Verden er af lave og jeg savner dig så meget, at jeg igen har fysisk ondt i kroppen af savn.

PIS.