Arbejdet kalder eller gør det?

I morgen slutter min ferie og havde alt været normalt, skulle jeg starte på arbejde igen. Jeg ville have glædet mig til det. Jeg er nemlig en heldig kartoffel, hvad arbejde angår. Jeg har gode kolleger, en god chef, gode arbejdsopgaver og jeg er meget glad for mit arbejde.

I år er alt anderledes. Min mor er død for lidt over 3 uger siden. Jeg får stadig anfald af krampegråd hver dag. Der har været dage, der har mindet en smule om normalitet. Det er dage, hvor jeg har haft besøg af gode venner. Dage, hvor jeg har smilet lidt. Dage, hvor jeg har orket at få spist det jeg burde i løbet af en dag. Dage, hvor jeg har nået lidt af de mange praktiske gøremål, man har i en stor familie. Dage, hvor jeg har været glad or besøg. Fragmenter af øjeblikke af normalitet. Afløst af dyb sorg, krampegråd og irritation over mine børns livfuldhed, krav, larm og energi i dyb kontrast til min sorg og ulykke.

I weekenden har vi haft besøg af min mands dejlige og søde unge kusine på 23 år, som er meget knyttet til os. Hun var en af de heldige, der fik lov til at starte på en videregående uddannelse til september. Hun er lykkelig og vi er glade på hendes vegne. Hun var her. Sov her. Var sammen med børnene. I går var vi ude at spise alle 6. Sammen. Det gik godt og jeg kan mærke, at jeg må finde energien frem til at dyrke mere motion for det gør godt. I går gik vi 4 km frem og tilbage til restauranten i det fantastiske vejr. Hjemad går det 3 km op ad bakke. Jeg havde en god nattesøvn og sov 7 timer uafbrudt for første gang siden min mor døde. Det lettede i tågen.

Alligevel har jeg ikke meget energi efter flere uger sammen med 3 børn. Jeg trænger sådan til at være alene. I fred med min sorg. Selv at kunne bestemme, hvornår jeg vil trække mig tilbage og hvornår jeg vil være med i verden.

Jeg har lige fået en sød mail fra en af mine dejlige kolleger, som mistede sin far for 4 år siden. Vi har også drukket kaffe sammen for et par uger siden. Hun er en utrolig varm og omsorgsfuld kollega. Hun spørger om jeg kommer i morgen og tilbyder at tage mine møder. Jeg tror, at jeg tager afsted i morgen og ser hvordan det går. Samtidigt vil jeg bestille en tid hos min læge, som også var læge for min mor igennem 20 år. Han har et fagligt hjerte og personligt hjerte af guld, så jeg er sikker på, at han har et par gode råd til mig. Mine børn tager på ferie i morgen hos deres farmor. Alle 3 i 5 dage. Jeg glæder mig sådan til ro.

I dag får vi måske besøg af en mor til 2 af børnenes legekammerater. Det er en åben aftale, så vi ser hvordan dagen løber af stabelen.

Jeg kan mærke gråden lige under øjnene i dag. Det må løbe over, hvis det vil. Det går bare ikke på mit arbejde, hvor der er kontakt med mange mennesker, stor kontaktflade og mange jern i ilden. Nu må vi se.