Så overlevede jeg. Næsten. Men det var f.... ikke plejepersonalet på afdelingen, der var skyld i det. Hold nu op. Det kræver sin kvinde at være indlagt på en travl sygehusafdeling i Danmark. Travle, sure og stressede sygeplejersker, der udnytter deres magt overfor en sårbar person, der ligger i en seng med slanger stikkende ud alle vegne.
En blog om at miste en mor. Mine snørklede dagbogsskriverier om det kaos og mørke, der opstår efter en mors død. Der kan opstå lys, glæde og kærlighed igen. Vi kommer aldrig over en mors død, men vi kan lære at leve med det og få et godt liv.
Om angsten for at dø uden en mor
Det er nat. Men midsommernatten gør farven mørkeblå i himmelhvælvingen. Den lyse juninat gør det umuligt at sove.
Min krop er varm. Fuld af pulserende, varm og urolig hjerterytme. Jeg er bange. Rigtigt bange.
Min krop er varm. Fuld af pulserende, varm og urolig hjerterytme. Jeg er bange. Rigtigt bange.
Om at leve 696 dage med en død mor
Juni er kommet i al sin herlighed og pragt. Solen skinner og varmer legeme og sjæl. Syrerne står smukke i hvide og lilla farver i min have. Lyset giver overskud og glæde.
Abonner på:
Opslag (Atom)