Lær at leve med det

Jeg skal lære at leve med, at min mor er død. Det er en vanskelig, smertefuld og langsom omgang. Jeg har læst om, at tabet af en mor kan tage lang tid at lære at leve med. Ja, det må jeg erkende, at det gør.

Nu er der intet tilbage. Bisættelsen er overstået. Næsten alle papirer er ordnet og bedemanden er betalt. Nu sidder jeg tilbage med tankerne, sorgen og savnet. Det er en meget ensom proces at være i sorg, selvom jeg har fået rigtig god opbakning af alle mennesker. Når jeg har grædt allermest eller smerten har været helt uudholdelig, så er der sket små positive indfald, der får mig igennem de minutter, hvor jeg føler, at alt er forbi. Det kan være en sms, der tikker ind. Det kan være postbudet, der ringer på døren med en pakke. Det er en nabodreng, der kommer ind i huset. Det kan være min datter, der kommer stolt hjem og har en gave med. Hun tegner de smukkeste tegninger. Det er min mand, der tager om mig.

Alligevel er sorg en ekstensiel udfordring af de store. En reminder om, at vi fødes alene og dør alene. Jeg ser stadig min mor overalt og kan høre hendes iltapperat klikke.

I dag regner verden i ét væk. Der er gået en måned og én dag siden min mor døde. Jeg savner hende så skrækkeligt.