Mor.
Jeg er stum for ord. Jeg har grædt hele dagen. Verden er væltet. Jeg har fået konstateret alvorlig sygdom, som gør alt hvad jeg har usikkert.
Du er her ikke til at trøste mig, som jeg ved du ville have gjort. Far ved det ikke. Han ville ikke vide hvad han skulle gøre.
Jeg skal til yderligere undersøgelser på fredag og jeg mangler dig til at tage med mig. Jeg skal gå denne vej alene, sådan føles det lige nu.
Hjælp mig, mor. Vil du ikke nok?
Jeg er stum for ord. Jeg har grædt hele dagen. Verden er væltet. Jeg har fået konstateret alvorlig sygdom, som gør alt hvad jeg har usikkert.
Du er her ikke til at trøste mig, som jeg ved du ville have gjort. Far ved det ikke. Han ville ikke vide hvad han skulle gøre.
Jeg skal til yderligere undersøgelser på fredag og jeg mangler dig til at tage med mig. Jeg skal gå denne vej alene, sådan føles det lige nu.
Hjælp mig, mor. Vil du ikke nok?
1 kommentar:
Kæreste ven.
Jeg har læst din blog næsten siden starten - og for hvert nyt indlæg bliver klumpen i min hals større og større.
Jeg ville sådan ønske, der var en måde at trøste dig på.
Vid, at der sidder mange læsere derude, som deler dine tanker og ønsker som jeg, at de kunne give dig trøst og opmuntring.
Specielt nu, hvor du har fået den forfærdelige melding.
Jeg ønsker virkelig, virkelig alt det bedste for dig, lindring for din sorg og helbredelse for din egen sygdom.
De kærligste hilsner, Lisa
Send en kommentar