I ugen efter min søns konfirmation er der sket en ændring i mit savn efter min mor. Min mor ønskede at have levet så længe, at hun kunne have været med til min søns konfirmation. Det ønskede jeg også. Det ønskede min søn. Sådan gik det desværre ikke.
Om savn af en død mor på en forårsaften efter konfirmation
Aftenens blåsorte tusmørke indhyller aftenen efter en utrolig dejlig og smuk dag. Jeg sidder i min sofa og børnene er kommet i seng. Det er et par dage siden min dejlige søn blev konfirmeret.
Om min mors gamle skokasse i skabet der får tårerne frem
Jeg er i gang med at rydde op i de store hvide skabe med mange hylder. Det er i min datters værelse. Tøjet ligger rodet og kaotisk i tilfældige bunker af bluser, trusser, kjoler og strømper uden makker i et inferno af røde, lilla, grå, pink og sorte nuancer. Ja, den lille dame ved hvilke farver hun bedst kan lide og har en meget udtalt fornemmelse for hvilken tøjsmag der er bedst for hende, selvom hun kun er 6 år gammel.
Om tanker fra en datter, der har levet uden sin mor i snart 2 år
Der er snart gået 2 år uden at jeg har set min mor, snakket med hende, ringet til hende, hørt hendes stemme, set hendes ansigt, kliklydene fra iltapparatet er for længst forstummet og det er snart 2 år siden jeg sidst har sendt en sms til min mor eller talt med hende i telefonen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
