Ja, hvad skal jeg sige? Der er ingen tvivl om, at den første julemåned efter tabet af en mor er ganske svær at komme igennem. Jeg har overhovedet ingen lyst til at fejre jul. Men nu drejer alt sig jo ikke om mig og min sorg.
Der er 3 børn i alderen fra 5 - 12 år, som også har en svær måned fordi de har mistet 2 bedsteforældre i år. Ja, min mand mistede jo også sin far i februar i år, så vi har haft et ganske hårdt år og de traditioner, vi plejede at have 1. og 2. juledag er nu sat ud af funktion.
I år skal vi være alene juleaften. Det er ikke med min gode vilje, men det kan ikke være anderledes. Min far skal fejre jul hos min søster, min dejlige svigermor skal arbejde og min mands søster bliver i udlandet i år. 1. juledag plejede vi at have julefrokost med min mor og far. Jeg græd mange tårer, da jeg fandt den sms fra sidste år, hvor hun spurgte til, hvordan vi skulle gøre det i år.
1. juledag sidste år havde min mor det fantastisk godt. Mon hun vidste, at det blev den sidste jul? Jeg ved det ikke. Hun var i godt humør, kunne klare at være sammen med børnene i mange timer og var kun henne og hvile sig en enkelt gang. Hun spiste godt og den bestilte mad var et hit. Det er disse fragmenter af få stunder af lykke med min mor, jeg savner. De øjeblikke, hvor hun i glimt viste, at hun kunne vise kærlighed. I sær overfor mine børn.
2. juledag plejede vi at holde sammen med min mands far og kone på en restaurant syd for grænsen. I år er der bare intet, da farfarens kone skal arbejde. Min svigermor kommer i stedet denne dag.
Alligevel har vi da julepyntet. Der er også lavet kranse og på denne 2. søndag i advent er det planen, at vi skal ud i byen og kigge på julepynt med min svigermor, som er her i denne weekend. Alligevel er det bare så tomt. Jeg har en klump i halsen og ondt i maven. Jeg vågner om natten og har ikke lyst til noget som helst, men jeg gør det. Livet kan ikke gå i stå og jeg må videre. Jeg savner, savner, savner at have en mor. Hvad skal jeg sige?
Mit hjerte bløder. Det er svært at være moderløs.....
Der er 3 børn i alderen fra 5 - 12 år, som også har en svær måned fordi de har mistet 2 bedsteforældre i år. Ja, min mand mistede jo også sin far i februar i år, så vi har haft et ganske hårdt år og de traditioner, vi plejede at have 1. og 2. juledag er nu sat ud af funktion.
I år skal vi være alene juleaften. Det er ikke med min gode vilje, men det kan ikke være anderledes. Min far skal fejre jul hos min søster, min dejlige svigermor skal arbejde og min mands søster bliver i udlandet i år. 1. juledag plejede vi at have julefrokost med min mor og far. Jeg græd mange tårer, da jeg fandt den sms fra sidste år, hvor hun spurgte til, hvordan vi skulle gøre det i år.
1. juledag sidste år havde min mor det fantastisk godt. Mon hun vidste, at det blev den sidste jul? Jeg ved det ikke. Hun var i godt humør, kunne klare at være sammen med børnene i mange timer og var kun henne og hvile sig en enkelt gang. Hun spiste godt og den bestilte mad var et hit. Det er disse fragmenter af få stunder af lykke med min mor, jeg savner. De øjeblikke, hvor hun i glimt viste, at hun kunne vise kærlighed. I sær overfor mine børn.
2. juledag plejede vi at holde sammen med min mands far og kone på en restaurant syd for grænsen. I år er der bare intet, da farfarens kone skal arbejde. Min svigermor kommer i stedet denne dag.
Alligevel har vi da julepyntet. Der er også lavet kranse og på denne 2. søndag i advent er det planen, at vi skal ud i byen og kigge på julepynt med min svigermor, som er her i denne weekend. Alligevel er det bare så tomt. Jeg har en klump i halsen og ondt i maven. Jeg vågner om natten og har ikke lyst til noget som helst, men jeg gør det. Livet kan ikke gå i stå og jeg må videre. Jeg savner, savner, savner at have en mor. Hvad skal jeg sige?
Mit hjerte bløder. Det er svært at være moderløs.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar