Om gråd på en novemberaften længe efter en mors død

Næsen presset fladt mod ruden mod terrassen en novemberaften.
En lille dråbeformet plamage på min kind
løber og trækker spor over kinder på en kvinde midt i livet
fordeler sig i små unikke floder der bliver større og brusende.
Den varme luft fra novemberkuldens kolde aften
rammer ansigtets varme midt i en gråd der ikke vil stoppe.
Gråden af et savn der er stort i disse dage i november mørkets tid hvor
indre dæmoner og vrede om en svunden tid
står lyslevende og flammer af vrede og had
midt en lille piges hjerte der græder efter sin mor
og håbet om en normal og ren kærlighed
som aldrig var.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...