En lørdag morgen længe før resten af huset vågner.
Jeg er stået op efter en god uge. Der har været næsten fuld energi på ugen. Børnene sover. Jeg skal mødes med min veninde for at træne. Så sidder jeg her. Stille. Mågerne skriger udenfor i den begyndende skumring. Novemberskyer farer over himlen.
Så slår savnet mig. Som en knytnæve. Midt i solar plexus. Jeg må sætte mig ned og gispe efter vejret. Det er sorg. I en ren klar udgave. Op og ned. Frem og tilbage i solar plexus. I et kvarter sprøjter tårerne ud. Og nu er de vist ovre for denne gang - altså tårerne. Jeg må vist hellere komme til træning.
Jeg er stået op efter en god uge. Der har været næsten fuld energi på ugen. Børnene sover. Jeg skal mødes med min veninde for at træne. Så sidder jeg her. Stille. Mågerne skriger udenfor i den begyndende skumring. Novemberskyer farer over himlen.
Så slår savnet mig. Som en knytnæve. Midt i solar plexus. Jeg må sætte mig ned og gispe efter vejret. Det er sorg. I en ren klar udgave. Op og ned. Frem og tilbage i solar plexus. I et kvarter sprøjter tårerne ud. Og nu er de vist ovre for denne gang - altså tårerne. Jeg må vist hellere komme til træning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar