Mor, er det dig, der besøger mig

Jeg har altid været et naturvidenskabeligt orienteret moderat kristen. Jeg tror på naturvidenskabelige beviser og kræfter. Jeg er et meget rationelt og jordbundet menneske med en tro som en tvivlende kristen. Jeg tror på livet efter døden, men kan i perioder være meget tvivlende - som alle andre troende.

Jeg har siden min mors død haft nogle mærkelige oplevelser. Gardiner, der bevæger sig selvom der ikke er en vind eller åbne vinduer, der kan forklare dette. Jeg har en elkedel, der har tændt og slukket uden at være tilkoblet elektricitet. Jeg synes, at jeg hører min mor allevegne og kan konstant høre hendes iltapperat klikke.

Alligevel tænker jeg, at der må være naturlige forklaringer på dette. Jeg kan bare ikke finde dem. Jeg tænker på om min mor er kommet på besøg? Er det mon blot hjerneproducerede trøstetanker, der skal holde mig fra at blive vanvittig af sorg af at tænke på, at min mors urne nu er nedgravet i jorden? Det er ganske skrækkeligt at tænke på, at min mors afsjælede legeme nu er brændt og resterne er lagt i en lille urne, som er nedgravet. Ja, bare tanken får tårerne til at løbe ned af mine kinder i skrivende stund. Det er snart 3 uger siden min mor døde. Jeg savner hende noget så skrækkeligt og langsomt er det ved at gå helt op for mig, at hun er DØD og at jeg ALDRIG skal se hende igen. Jeg er moderløs i en alder af 38 år.

Dagen i dag har budt på samvær og grill aften med gode venner. De er netop taget hjem og jeg kan mærke, at dagen i dag har været en god dag. Jeg har haft kræfter og overskud til at lave mad og salat, grille, have børnene og nu er jeg træt og ked af det igen. Jeg tænker med gru på de mange kommende mærkedage. Hvordan skal det gå?

Mor, jeg savner dig. Kom tilbage til mig, vil du ikke nok?