Og jeg forsøger at komme ind i den. Verden. Få den til at dreje rundt. Det lykkes ikke. Min appetit er helt væk.
Gode venner har været på besøg i dag. De har også en børnebande på 3 børn og vi har kendt dem i 15 år. De forstår og rummer. Mandens dejlige søster har hjulpet os meget i dag. Lavet tomatsalat, kartoffelsalat og almindelige salat. Det var en dejlig dag i dag.
Livet skal nok gå videre. Jeg ved det, men det river, slider og flår i min sjæl. Mor, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Ordene er væk, sorgen er svimlende dyb og navnløs. Jeg er ved at forstå, at du faktisk er død. At du aldrig nogensinde mere kommer tilbage. At jeg måske skal leve 50 år mere som moderløs. Tanken herom gør mig svimmel og utilpas. Hvad skal jeg dog gøre?
Mine sønner har leget meget med deres kammerater i dag. Det er dejligt at se, at børn kan gå ind og ud af sorgen.
Men her i den sene nattetime, hvor ensomheden er nær kommer tårerne, sorgen og savnet.
Min mor er død.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar