Det smukkeste efterårsvejr farver landskabet i bløde og forunderlige farver, der lige om lidt afløses af nøgne, våde og kolde træer i måneder, der bliver mørke og dunkle.
Sommeren gik uden at jeg fik skrevet på denne blog. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men måske er det et tegn på, at sorg og det efterfølgende savn er ved at finde sit leje hos mig på en måde, der gør, at jeg kan leve mit liv videre.
