Om at savne så meget.

Jeg lukker mine øjne og mærker mellemrummet mellem øvre og nedre øjenlåg. Den smalle sorte sprække, der forhindrer lyset i at vælde ind.

Bag sprækken er kaos herskende i dag. Savnet står bankende og smertende frem i brystkassen i en smertefuld takt af savn.

Min søns konfirmation nærmer sig og jeg savner hende så frygteligt.

Om at erkende og elske uden en mor

Livet er kort. Meget kort. Vi lever i et splitnanosekund set i tidsperspektivet for universets tidshorisont. Vi fødes og kort tid efter dør vi.

Elsk. Elsk. Elsk. Alt det du kan i midten. I spændvidden mellem fødsel og død. Du ved bedst selv at det ikke kan betale sig at være vred og bitter over livet. Elsk dine nærmeste. Lad ikke bagateller fylde hverdagen for meget i negativ henseende.

Fokuser på det, der giver mening. Èn dag skal du nemlig få livet til at fungere igen uden din mor. Når hun er død er du på den måde helt alene og det kan være skræmmende og overvældende at skulle mærke livet på denne måde.

Dette indlæg er uden hoved og hale. Jeg er alt for træt til at kunne tænke mange sammenhængende tanker og burde for længst have ligget i min seng, men jeg sidder her. Glor ind i min computerskærm og kan ikke rigtig finde ud af at gå i seng.

Om sne på en mors gravsted

Der er frost i kinder, hænder og kroppen. Vinterkulden varer ved og ved. Sneen dækker min mors grav fuldstændigt. Det går mig lidt på. I de sidste uger har jeg sådan haft lyst til at tage forbi hendes gravsted med påskeliljer, som hun sådan elskede.

Om at mangle sin mor i alvorlig sygdom

I onsdags blev det afgjort.Jeg skal igennem en risikabel operation i kroppens vigtigste organ. Der er ingen vej uden om, hvis jeg vil undgå hjertestop i nærmeste fremtid. Det er skræmmende at få denne besked, når jeg ikke mærker meget til det.