Mor, hvordan skal jeg leve uden dig?
Mor, hvem skal nu sende mig mange beskeder om "kaffe"?
Mor, hvem skal nu elske mine børn næsten lige så højt og betingelsesløst som jeg?
Mor, hvem skal nu sende frække vitser til mig?
Mor, hvem skal nu have sms´er og mails om børnenes sjove kommentarer?
Mor, hvem skal nu fortælle om tidligere personer i slægten?
Mor, hvem skal nu elske mig som du gjorde?
Mor, hvem skal nu gå med mig i Centret og kigge på udsalg?
Mor, hvem skal nu fortælle mig, at verden bliver et lykkeligt sted at være igen?
Mor, hvem skal jeg nu ringe til?
Mor, hvor skal jeg gøre af den komplicerede kærlighed til dig som var fyldt med mange følelser af omsorgssvigt, vrede og frustration over, at du ofte valgte dine egne behov før mit som barn?
Mor, hvordan skal jeg nogensinde udholde at gå i centret igen? Jeg var der her til aften fordi min datter mangler en badedragt til den ferie vi skal på i næste uge. Du var overalt. Minderne stod stærkt i min erindring og jeg så dig allevegne. Hørte din stemme over tøjstativet i H&M, mens du kiggede på bluser til den mindste. Der slog det mig igen. Alle de små oplevelser, stemninger og gode ture vi havde sammen i den kærlighed, der bandt os sammen i forhold til børnene. Jeg så dig henne ved Frellsens chokolade, hvor du så ofte ville købe dig en is. Jeg husker de sidste ture vi havde, hvor du havde ilt i næsen. Ilten af dit transportable iltapperat. Klik....klik....klik...
Jeg kunne mærke tårerne i øjnene hele tiden da jeg stod ved Føtes automatiske kasse og skulle forsøge at få slået varerne ind. Jeg var totalt overrumplet over, at det slog mig sådan ud. Jeg ville jo bare købe den badedragt til min datter som hun mangler.
Nu sidder jeg her. Min datter ser Disney sjov. Mit hjerte er ved at briste. Min gode nabo kommer forbi med en flaske vin om lidt. Mine drenge er i biografen med deres faster. De lider og er kede af det. Jeg kan mærke, at den stærke, rystende og underliggende hulken ligger lige under overfladen.
Mor, hvis du er derude et sted, så giv mig lidt fred i min sjæl. Den er så forpint og smerten sætter sig som jagende pile i mit underliv. Jeg kan ikke spise noget. Pludselig slår det mig, at jeg ikke har spist noget siden frokost. Måske jeg skulle prøve at få gjort noget ved det..
Mor, mit hjerte er bristet. Jeg vil ikke leve uden en mor i en alder af 38. Det er bare så uretfærdigt!!
Mor, hvem skal nu sende mig mange beskeder om "kaffe"?
Mor, hvem skal nu elske mine børn næsten lige så højt og betingelsesløst som jeg?
Mor, hvem skal nu sende frække vitser til mig?
Mor, hvem skal nu have sms´er og mails om børnenes sjove kommentarer?
Mor, hvem skal nu fortælle om tidligere personer i slægten?
Mor, hvem skal nu elske mig som du gjorde?
Mor, hvem skal nu gå med mig i Centret og kigge på udsalg?
Mor, hvem skal nu fortælle mig, at verden bliver et lykkeligt sted at være igen?
Mor, hvem skal jeg nu ringe til?
Mor, hvor skal jeg gøre af den komplicerede kærlighed til dig som var fyldt med mange følelser af omsorgssvigt, vrede og frustration over, at du ofte valgte dine egne behov før mit som barn?
Mor, hvordan skal jeg nogensinde udholde at gå i centret igen? Jeg var der her til aften fordi min datter mangler en badedragt til den ferie vi skal på i næste uge. Du var overalt. Minderne stod stærkt i min erindring og jeg så dig allevegne. Hørte din stemme over tøjstativet i H&M, mens du kiggede på bluser til den mindste. Der slog det mig igen. Alle de små oplevelser, stemninger og gode ture vi havde sammen i den kærlighed, der bandt os sammen i forhold til børnene. Jeg så dig henne ved Frellsens chokolade, hvor du så ofte ville købe dig en is. Jeg husker de sidste ture vi havde, hvor du havde ilt i næsen. Ilten af dit transportable iltapperat. Klik....klik....klik...
Jeg kunne mærke tårerne i øjnene hele tiden da jeg stod ved Føtes automatiske kasse og skulle forsøge at få slået varerne ind. Jeg var totalt overrumplet over, at det slog mig sådan ud. Jeg ville jo bare købe den badedragt til min datter som hun mangler.
Nu sidder jeg her. Min datter ser Disney sjov. Mit hjerte er ved at briste. Min gode nabo kommer forbi med en flaske vin om lidt. Mine drenge er i biografen med deres faster. De lider og er kede af det. Jeg kan mærke, at den stærke, rystende og underliggende hulken ligger lige under overfladen.
Mor, hvis du er derude et sted, så giv mig lidt fred i min sjæl. Den er så forpint og smerten sætter sig som jagende pile i mit underliv. Jeg kan ikke spise noget. Pludselig slår det mig, at jeg ikke har spist noget siden frokost. Måske jeg skulle prøve at få gjort noget ved det..
Mor, mit hjerte er bristet. Jeg vil ikke leve uden en mor i en alder af 38. Det er bare så uretfærdigt!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar