Dette var en af min mors sidste sætninger til min søn, der nu nærmer sig 14 år. I de seneste måneder har jeg sådan tænkt på den sætning og hvad meningen med den var. Jeg tror, at meningen var, at min søn skulle finde trøst i, når hun var død.
Kæreste mor. Jeg føler mig så alene i disse uger. Jeg tænker på dig og savner dig. Jeg savner den kærlighed, du viste børnene. Du var den eneste i min egen biologiske familie, der viste børnene kærlighed og opmærksomhed til deres fødselsdage og på dine gode dage. Mine børn var altid velkomne hos dig, da du var rask og kunne holde til det. Du har lavet så mange frikadeller og anden mad til dem begge.
Kæreste mor. Jeg føler mig så alene i disse uger. Jeg tænker på dig og savner dig. Jeg savner den kærlighed, du viste børnene. Du var den eneste i min egen biologiske familie, der viste børnene kærlighed og opmærksomhed til deres fødselsdage og på dine gode dage. Mine børn var altid velkomne hos dig, da du var rask og kunne holde til det. Du har lavet så mange frikadeller og anden mad til dem begge.
