Du er i mine tanker, mor. Mere end du plejer. I disse uger har vi nervøs ventet på, om vi kunne holde konfirmation i næste weekend. Forårets konfirmationer blev flyttet til efteråret. Dengang tror jeg ikke helt, vi alle forstod, at Covid-19 også ville have betydelig indflydelse på vores liv og dagligdag 5 måneder efter. Men det er, hvad der er sket. Smittetallet har været stigende i august og nu også ind i september.
Vi har kun fået 1 afbud, så vi satser på, at vi bliver næsten fuldtallige til at fejre min datters konfirmation. Hun er rosinen i pølseenden, og den sidste konfirmation, vi skal holde. Da hun blev døbt, var du, kære mor, meget med på sidelinjen med dine fine forslag til bordpynt, dekorationer osv. Det var du super god til. Selvom du på det tidspunkt var svækket af KOL, hjalp du alt, hvad du kunne med at få alting til at se super godt ud.
Det savner jeg i disse uger. Jeg klarer det jo alligevel, men jeg savner det så meget. Det er meget levende for mig, hvor smukt du kunne få dekorationer og anretninger til at se professionelle ud med få midler og idéer. Jeg må desværre se i øjnene, at jeg ikke har den samme gave som dig, på denne måde.
Jeg ved, at vi får en god fest med alle de, der i levende live, er i vores liv og betyder noget for min datter. Hun er helt vidunderlig. Du ville have elsket at kunne følge hende, men du var syg hele hendes liv indtil du døde, så kræfterne var desværre ikke til det. Jeg kan huske, da jeg skulle fortælle dig, at jeg var gravid. Du havde nogle forfærdelige indlæggelser med KOL og ved den, hvor jeg ville fortælle dig, at jeg var gravid, var du så omtåget af CO2 forgiftning, at du slet ikke kunne koncentrere dig om det. Jeg kan huske, at jeg ville fortælle dig det, men du fik det ikke med før end du kom hjem fra sygehuset. Det er så længe siden, men nogle gange føles det stadig som om det skete for ganske nylig.
Du følger med fra Himlen, det ved jeg. Jeg kan sjældent mærke dig mere, men når jeg lukker øjnene i et stille rum og lader tankerne flyve afsted og jeg trækker vejret dybt ned i lungerne, så kan jeg mærke din tilstedeværelse. Jeg håber du lægger mærke til borddekorationen i gammelrosa/guld. Dit barnebarn har været med i alle detaljerne i valg af alt fra servietter til pynt. Jeg tror, at bordet bliver rigtigt flot. Jeg glæder mig så meget til at holde fest, selvom det også har været rigtig hårdt igen at stå uden ældre i familien til at at hjælpe og aflaste. Jeg har været uden hjælp af biologiske ældre i min side af familien i mange år. Du blev syg, da min mellemste søn var 2-3 år. Jeg husker det tydeligt, og de mange store fester, der har været i børnenes liv, har jeg primært selv stået for og arrangeret. Det er gået, men jeg håber ikke, mine egne børn skal stå i samme situation, når det bliver deres tur. Jeg håber min mand og jeg kan være der for dem, om ikke andet, så de ved, at vi er der for dem.
Det ville have været skønt, hvis du havde været levende og ikke mindst frisk til at kunne deltage. Din biologiske alder ville i dag jo stadig have været under 70 år, hvis du havde levet. Det er så mærkeligt at tænke på, når jeg ser på andre friske ældre på samme alder eller på min dejlige svigermor, som heldigvis har været der for alle børnene i alle årene som den eneste. Jeg vil for evigt være hende taknemlig, og når hun engang får brug for hjælp, vil vi være der og hjælpe hende med alt, hvad vi kan.
Jeg ved, du er med næste weekend, kære mor. Det bliver nogle gode dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar