2021 er kun en uge gammel, og der er allerede sket de vildeste begivenheder. Valget i USA, de voldelige demonstranter i Washington. Verdens mægtigste mand - Donald Trump - præsident i 10 dage endnu, er blevet udelukket for altid på sin Twitter konto med 88 millioner følgere på grund af opfordring til vold. Vi er under nedlukning på grund af Covid-19. Der er over 1500 døde i Danmark nu, og dødstallet har ikke toppet endnu.
Igen må jeg sige, at jeg er lettet over, at min mor ikke skulle være syg med KOL i det sidste år. Det havde betydet, at hun havde levet i total isolation det sidste år. Nu er der endelig kommet vacciner, men der er stadig ikke mange vacciner set i forhold til, hvor mange der har et akut behov for vaccinerne samt alle de, der gerne vil have vaccinerne. Der er flere milliarder på kloden, der higer efter en vaccine for at livet kan begynde at vende lidt tilbage til normalen igen. I år ville min mor have rundet 70 år. Det er ingen alder, hvis man er sund og rask. Det føles som om, hun har været død meget længe og begivenhederne og erindringerne er tilbage i en fjern fortid.
I år udløber hendes gravsted. Min far og biologiske søster kan bestemme, hvad der skal ske med gravstedet. Jeg kommer der ikke. Mine minder lever i sindet. Jeg bliver altid frygtelig ked af, at hun er død, når jeg står der, så det har jeg ikke brug for. Så det er helt op til dem, hvad der skal ske. Det må være som det er. Der er gået så mange år nu.
Om lidt er der gået 10 år siden hun døde. Det har ikke været let at miste min mor. Vores forhold var ikke det letteste, min barndom var elendig, men hun kom igen og var den bedste mormor for mine børn i nogle år, indtil hun blev så syg, at hun ikke kunne magte at passe dem eller have dem på besøg længere. Hun efterlod gode minder, kærlige aftryk og stor omsorg for dem, og det betød, at mange af mine sår fik ar, der i dag ikke længere smerter. Dog har jeg nogle fysiske og psykiske efterveer, men det har jeg tilgivet og lært at leve med. At miste en mor er et stort tab, kan kun forestille mig, at tabet af et barn "overgår" det, men havde det privilegium at være mor til 3 mindre børn, som dengang krævede, at jeg var der for dem. Der var ligesom ikke noget valg, da behovene var store og arbejdsopgaverne mange. Det holdt mig i gang, men det var også udfordrende. I sær i det første år efter, hvor julen var virkelig slem. Min mand mistede sin far, og jeg mistede min mor det år.
Min far havde lovet drengene at komme, men svigtede aftalen, så vi var alene den juleaften. Det var så hårdt, og jeg kan faktisk ikke huske den i dag. Jeg kan læse minderne om den her på siden, og jeg bliver helt chokeret, når jeg læser mine frygtelige og triste tanker om den første jul. Min svigermor havde prøvet at få juleaften fri, men det var desværre ikke en mulighed dengang. Men livet gik jo videre, og siden har vi haft mange dejlige og gode juleaftener.
2021 bliver det år, hvor en stor del af verdens befolkning skal vaccineres mod Covid-19. Jeg håber, at det snart bliver min tur. Med 4-5 autoimmune sygdomme er jeg ret sårbar, så at få en vaccine vil gøre livet mere socialt og udadfarende igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar