Der sker meget i mit liv for tiden, som virkelig manifesterer, at der er gået et helt årti siden min mor døde. Jeg bliver 50 år om 1 1/2 år. 50 ÅR. Det er så vildt at tænke på. Jeg kan se og mærke livets tand, men alligevel er opfattelsen og fornemmelsen af tid virkelig forunderlig.
Et meget nært familiemedlem, som har været tæt knyttet til os de sidste 14 år, venter nu barn til sommer. Det bliver et barn, som jeg får et "bedste-lignende" forhold til. Det er så vildt og så stort, at familien nu endelig vokser med en ny generation, som bringer glæde og håb om mange dejlige oplevelser fremover. Et barn, som jeg kommer til at være meget tæt på og som jeg kommer til at elske højt. Det er en utrolig glædelig overraskelse og nu hvor 12 ugers scanningen er overstået tør vi alle begynde at glæde os til starten af juni 2022. Jeg kigger på de tilsendte billeder fra ultralydscanningen og glæder mig. Ser antydningen af den lille næse og tænker på, hvem der mon kommer ud til os. Det er så vildt. Næste trin er at finde ud af, hvad kønnet er. En lille dreng eller pige. Vi glæder os uanset hvad. Dette barn kommerhar. tidsmæssigt på det helt rigtige tidspunkt som et symbol på tidens gang. Men også på et tidspunkt, hvor mine egne børn endnu ikke har tænkt i de tanker. Så bliver der tid og overskud til både at være der for det lille nye menneske, men også det faktum, at min elskede svigermor pludselig er blevet lidt dårlig.
I går tog mine ældste sønner på weekend hos deres farmor for at erfare, at hun har mange smerter og har brug for en rollator indenfor. Det er helt nyt og det havde hun ikke i oktober, da vi sidst var sammen med hende. Det er helt nyt, så vi skal lige finde ud af, hvad der eventuelt skal gøres. Skal der være ekstra hjælp til rengøring, indkøb af en tørretumbler, hvad hun ikke har osv. Min mand vil tage ned til hende og snakke om det. Vi er begge ret påvirkede af det og ved jo godt, at hun også bliver gammel, men vi kan slet ikke bære tanken om, at hun en dag ikke vil være her længere. Derfor er jeg så glad for, at den næste generation nu begynder at komme. Jeg glæder mig simpelthen så meget. Så det er en tid med både stor glæde, men også det faktum, at vi er kede af, at vores svigermor og mor begynder at vise tegn på, at hun ældes ret kraftigt i denne tid. Det er ikke helt, hvad vi regnede med, da hendes egen mor er tæt på 100 år.
Lige denne dejlige nyhed ville jeg gerne have delt med min egen mor, men det bliver ikke til noget, da hun er død. Desværre. Der kan jeg mærke, at hun i den grad mangler hos os. I forbindelse med det kan jeg tænke, at hun jo ikke engang ville være fyldt 70 år endnu. Jeg kan få en lille klump i halsen over det, men tiden har læget disse dybe sår. Nu er det ved sådanne begivenheder, hun mangler. Hun mangler at jeg kunne ringe til hende og fortælle, hvordan det går med alle mine kroniske sygdomme og at der var én i denne verden, der bekymrede sig om mig som kun en forælder kan. Men det er der ikke, så det lever jeg med.
Til sommer skal jeg være "Bedste" - jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar