Her i 2018 har der ikke været mange indlæg fra min side.
Jeg sørger ikke længere over min mors død. Jeg savner hende flygtigt og i enkelte situationer savner jeg hende stadig meget. Men jeg har lært at leve uden hende. I langt det meste af tiden har jeg også sluttet fred med min skæbne og de svære situationer, det har betydet.
Det eneste, der stadig spøger lidt er forholdet til min far, som bliver mindre og mindre. Han forsøger stadig, om end sjældent, at manipulere, styre og bebrejde mig alverdens ulykker. Forskellen er nu, at det ikke længere påvirker mig, da jeg er fri af hans manipulerende og styrende greb. Jeg tænker ikke længere på ham med begrebet far. Jeg omtaler og tænker på ham ved navn, da han ikke fortjener titlen "far". Det har jeg fundet ro med og de nærmeste år vil vise, om jeg er nødt til at lave et endeligt brud med ham for at få helt fred. Jeg ved det ikke, tænker ikke meget over det.
I år skal vi holde jul i Odense med min mands familie. Den tradition indførte vi for 3 år siden og det har været rigtig godt. Så er vi 8 juleaften og det betyder, at vi har kunnet lave flere sjove traditioner sammen som fx at lave pakkeleg, gå i kirke og have en god lang dag sammen. Vi kører hjemmefra allerede klokken 9.00 om morgenen, så vi har en god dag sammen. Ældste sønnen har jo kørekort nu og har lovet at køre os hjem om aftenen/natten. Jeg glæder mig. Det er en juleaften med ro, hygge og god stemning. Ingen bliver fulde eller dumme at høre på. Det er nye traditioner, nye minder og gode erindringer. Min far er meget vred over, at vi har ændret på rækkefølgen i forhold til, hvor HAN havde forestillet sig, han skal holde jul. Han valgte at holde den første jul efter min mors død, hos min dengang barnløse biologiske søster, og vi sad alene tilbage og skulle forsøge at holde jul for 3 mindre børn, mens vi både min mand og jeg var i dyb sorg. Hans far og min mor var døde dette år. Hans mor arbejdede dengang hveranden juleaften. Så vi var helt alene. Det glemmer jeg aldrig. Min far havde lovet min store søn, at han ville komme. Han svigtede sit løfte. Sådan en situation ønsker jeg aldrig at komme til at sidde i igen. Nu rejser min svigermor til udlandet hvert andet år, så længe hun kan, fordi hendes datter har fået 2 små børn. Det skal hun selvfølgelig gøre uden nogen frustration fra vores side. Tænk, erindringen om det første svære år kan stadig trække tårer frem på mine kinder, når jeg skriver om det.
Det var dengang. Tiden er nu og fremtiden. Hvert andet år holder vi nu med min dejlige svigermor og året efter med nogle skønne unge mennesker og deres mor i min mands familie. På den måde sidder vi aldrig alene længere. Min far holder stadig fast i den gamle rækkefølge, som HAN lavede dengang. Egoistisk og manipulerende, som han er. Han er inviteret med hver gang, men holder stædigt på, at han vil holde jul i sin egen by.
Jeg glæder mig i december. Glæder mig til at holde jul. Min datter har pyntet hele huset op og vi ser begge julekalendre hver aften i december. Det er så hyggeligt. December er god. Jeg lovede mig selv, at vi ikke ville side alene juleaften igen efter den førrste forfærdelige jul efter min mors død. Det kom vi heller ikke til.
Hold jul med dem I elsker og gerne vil. Lad være med at lade manipulerende og egoistiske individer i familien styre i julen. Stå op for jeres egne meninger og holdninger. Livet er kort og det er vores ansvar at fylde det så godt med kan med gode oplevelser og minder.
Glædelig jul...
Jeg sørger ikke længere over min mors død. Jeg savner hende flygtigt og i enkelte situationer savner jeg hende stadig meget. Men jeg har lært at leve uden hende. I langt det meste af tiden har jeg også sluttet fred med min skæbne og de svære situationer, det har betydet.
Det eneste, der stadig spøger lidt er forholdet til min far, som bliver mindre og mindre. Han forsøger stadig, om end sjældent, at manipulere, styre og bebrejde mig alverdens ulykker. Forskellen er nu, at det ikke længere påvirker mig, da jeg er fri af hans manipulerende og styrende greb. Jeg tænker ikke længere på ham med begrebet far. Jeg omtaler og tænker på ham ved navn, da han ikke fortjener titlen "far". Det har jeg fundet ro med og de nærmeste år vil vise, om jeg er nødt til at lave et endeligt brud med ham for at få helt fred. Jeg ved det ikke, tænker ikke meget over det.
I år skal vi holde jul i Odense med min mands familie. Den tradition indførte vi for 3 år siden og det har været rigtig godt. Så er vi 8 juleaften og det betyder, at vi har kunnet lave flere sjove traditioner sammen som fx at lave pakkeleg, gå i kirke og have en god lang dag sammen. Vi kører hjemmefra allerede klokken 9.00 om morgenen, så vi har en god dag sammen. Ældste sønnen har jo kørekort nu og har lovet at køre os hjem om aftenen/natten. Jeg glæder mig. Det er en juleaften med ro, hygge og god stemning. Ingen bliver fulde eller dumme at høre på. Det er nye traditioner, nye minder og gode erindringer. Min far er meget vred over, at vi har ændret på rækkefølgen i forhold til, hvor HAN havde forestillet sig, han skal holde jul. Han valgte at holde den første jul efter min mors død, hos min dengang barnløse biologiske søster, og vi sad alene tilbage og skulle forsøge at holde jul for 3 mindre børn, mens vi både min mand og jeg var i dyb sorg. Hans far og min mor var døde dette år. Hans mor arbejdede dengang hveranden juleaften. Så vi var helt alene. Det glemmer jeg aldrig. Min far havde lovet min store søn, at han ville komme. Han svigtede sit løfte. Sådan en situation ønsker jeg aldrig at komme til at sidde i igen. Nu rejser min svigermor til udlandet hvert andet år, så længe hun kan, fordi hendes datter har fået 2 små børn. Det skal hun selvfølgelig gøre uden nogen frustration fra vores side. Tænk, erindringen om det første svære år kan stadig trække tårer frem på mine kinder, når jeg skriver om det.
Det var dengang. Tiden er nu og fremtiden. Hvert andet år holder vi nu med min dejlige svigermor og året efter med nogle skønne unge mennesker og deres mor i min mands familie. På den måde sidder vi aldrig alene længere. Min far holder stadig fast i den gamle rækkefølge, som HAN lavede dengang. Egoistisk og manipulerende, som han er. Han er inviteret med hver gang, men holder stædigt på, at han vil holde jul i sin egen by.
Jeg glæder mig i december. Glæder mig til at holde jul. Min datter har pyntet hele huset op og vi ser begge julekalendre hver aften i december. Det er så hyggeligt. December er god. Jeg lovede mig selv, at vi ikke ville side alene juleaften igen efter den førrste forfærdelige jul efter min mors død. Det kom vi heller ikke til.
Hold jul med dem I elsker og gerne vil. Lad være med at lade manipulerende og egoistiske individer i familien styre i julen. Stå op for jeres egne meninger og holdninger. Livet er kort og det er vores ansvar at fylde det så godt med kan med gode oplevelser og minder.
Glædelig jul...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar