Det er snart et årti siden, du døde, mor. 10 år i juli til sommer. Det er rigtigt mange år, og for første gang nogensinde har jeg ikke tårer i øjnene eller mærker et dybt savn over, at du ikke er med. Jeg tænker med flygtig glæde på gamle minder fra 1. juledag, hvor vi besluttede at få mad udefra. Det gjorde vi de sidste 2 år inden din død. Før det var der også et par år, hvor vi ikke holdt jul sammen. Du og min far meldte ud, at I ikke længere kunne holde juleaften med os fordi det var for hårdt for dig. Så vi måtte gøre det anderledes, og det gav et par gode minder om 1. juledag.
I dag er verden en helt anden. Mine to ældste drenge er blevet voksne unge mænd, der begge er godt på vej ud i verden på deres egen vej. I år holder vi jul med noget af min mands familie, som vi har gjort det fast hvert andet år i de sidste 5-6 år. Det er vi meget glade for. Der er skabt mange gode minder og traditioner sammen. Min svigermor er med i år fordi hun ikke kan komme til et andet land i Europa, hvor hendes datter og mindre børn bor. Covid-19 har lukket grænserne i hele Europa. I de første år fik min far tilbuddet om at være med, men det ønskede han ikke. Han udtrykte stor vrede, og forsøgte at true/manipulere mig til at vi skulle blive hjemme. Det lykkedes ikke. I dag er jeg glad for, at vi som familie, for første gang, gjorde hvad vi havde lyst, i forhold til julen, efter min mors død.
Verden ser meget anderledes ud end nogensinde før. Hele Europa er lukket ned, helt eller delvist. Der er ingen mulighed for at tage på juleferie, skiferie og storbyferier i andre byer for at se deres smukke juletraditioner. Covid-19 hærger i øjeblikket igennem Europa i den anden bølge, og verden står på den anden ende. Næsten 2 millioner er døde af den nye sygdom Covid-19. En sygdom, du ikke ville have overlevet, kære mor. Dine ødelagte KOL lunger ville ikke kunne stå imod infektionen. Selv er jeg i risikogruppen, og har arbejdet hjemme i næsten 9 mdr.
Måske er det på grund af de mange ændrede omstændigheder omkring at holde jul, der gør, at savnet af dig ikke er så nærværende i år. Måske er det fordi, at der til sommer er gået 10 år siden, du døde. Måske er det fordi, at jeg ikke har noget med min far gøre længere i højtiderne. Alt det, der ligesom forbandt mig med dig og barndommens gade, har ændret sig så grundlæggende. Jeg selv er blevet et helt årti ældre, og har ændret mig meget de sidste 10 år. Sår er helet, den indre midlertidige uro er mildnet, og arrene fra den tidligere barndom er mildnet så meget, at de næsten ikke fylder længere.
Alle vores traditioner omkring selve julemåneden er på stand-by i år på grund af Covid-19. Der er ingen tur i Tivoli, Den Gamle By, tur til Tyskland, julefrokost osv. Der er kun juleaften, som vi holder i hævd, og de fleste af deltagerne bliver testet, inden vi mødes. Det er i sandhed en anderledes og mærkelig jul.
Jeg håber, at det til næste jul igen bliver muligt at holde alle juletraditionerne igen, men det må vi se. Glædelig jul i Himlen, kære mor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar