Tanker om det nye år 5 år efter min mor døde

Det er den første dag i det nye år.

Byen sover altid på denne dag. Vejret er helt vindstille og smukt og om 2 timer skal jeg mødes med min veninde og gå en lang tur. Det er nærmest blevet en tradition i de senere år.

I dette år vil jeg have langt mere fokus på gode traditioner. Jeg vil have fokus på kærlighed, tryghed og gode oplevelser.


Jeg vil selv gøre en aktiv indsats for at få startet flere traditioner i min familie. Jeg vil fokusere på det, der giver glæde og overskud.

Jeg vil gøre mig mere fri af min fortid ved at træffe nogle ret afgørende ændringer, hvor radikale valg er nødvendige for, at jeg selv kan finde vejen ind til en mere fuldstændig heling af nogle gamle ar og sår, som stadig kan reaktiveres ved bestemte konstellationer og situationer mellem mennesker i min biologiske familie.

Min anden søn skal konfirmeres. Han skal have en god og dejlig fest.

Jeg har erkendt, at jeg også har et behov for at få mere familie på min egen side, når det desværre ikke kan lykkes med min egen. Jeg har fundet ro i den afvisning jeg følte hos mine børns reservebedster for nogle år siden, da de meldte fra i forhold til mine ældste børn, da deres egne biologiske børnebørn begyndte at tage næsten alt deres tid. Der var en god tid og den yngste i min flok har stadig gode relationer og oplevelser. Jeg tænker, at det har givet dem nogle gode oplevelser for alle parter, men at alting kan have sin tid. Min ældste søn blev såret da han blev valgt fra for snart 2 år siden. Han ønsker ikke længere nogen form for relation med dem og jeg må erkende, at det var hans grænse.

I dette næste år vil jeg begynde at gøre mere for andre end de, der lige er i min nærmeste kreds. Verden kalder på, at vi skalgøre gode gerninger og hjælpe hinanden. Der er mennesker i Danmark, der har brug for det. Her i min by afholdes der hvert år en bestemt begivenhed for de mennesker, som har haft et hårdt liv og nu er enten hjemløse, tager stoffer, er syge eller ikke har nogen familie til at hjælpe sig. Det vil jeg gerne hjælpe med. Det er på en måde og i et tidsforhold, som jeg kan overskue ved siden af arbejde,venner, mand, børn og familie.

Jeg vil have fokus på træning, sund mad og fortsat passe på mit helbred, så jeg kan leve her længst muligt.

Selvom jeg ser frem til at se min mor igen, så er der et langt liv her på jorden, som skal leves og værdsættes.

Godt nytår.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej

Jeg håber det er ok at læsse af ??

Sidder og læser i din blog og kan ikke andet en undre mig over alle de ligheder der er i dit og mit liv..
Min mor har KOL og har haft det i mange år. Men det bliver ikke helt det der slår hende ihjel. Det bliver en grim lungekræft.
Det er svært for mig at være i det-har ganske simpelt ikke plads/tid til det. Har nemlig også 3 børn og et aktivt liv der bare skal hænge sammen..Så jeg er nærmest følelsesløs.
Har svært ved at sove eller sover helt vildt meget.
Går på arbejde og fixer alt muligt, går hjem og fixer alt muligt, besøger min mor og fixer alt muligt. Men dette kan ikke fixes.
Det værste er hendes åndedrætsbesvær.. At hun bliver så bange og angst. At jeg ikke kan hjælpe og at hun ikke helt forstår omfanget af det hele på trods af at hun har fået det af vide..også ventetiden.At jeg ikke ved hvordan forløbet vil være og derfor ikke kan træffe de rigtige valg.

Tak for din blog. Den fik løsnet lidt op for en knude eller to..

Anonym sagde ...

Kære du
Hvor er jeg ked af at læse, hvor presset du virker i dit indlæg. Jeg husker det alt for tydeligt, når jeg læser et indlæg som dit. Din mor er hårdt ramt, men du er mindst ligeså hårdt ramt. Det er svært at være den stærke midt i det hele, men der er ikke så meget at gøre, når du også har 3 børn og et liv, der skal hænge sammen for dem og dig. Jeg håber, at du har en god mand ved din side?

Mit råd vil være, at I måske tager kontakt til den behandlende kræftlæge på sygehuset og får lidt klarhed over et muligt forløb i forhold til tidsperioden og forløbet. Måske skal I overveje hospice til din mor, så alle parter kan blive aflastet.

Måske har din mor allerede kontakt til hjemmeplejen? Ellers kan I bestille tid til en samtale med en visitator i kommunen.

Husk at passe på dig selv, kære du. Jeg havde i de første år efter min mors død nogle meget heftige eftervirkninger af fysisk og psykisk karakter.

Men jeg lover dig. Det er muligt at komme igennem og lære at leve med sorgen. Når du har grædt floder af tårer, været igennem fødselsdage, jul, højtider, dødsdag, begravelse og hendes fødselsdag et par gange, så vil det langsomt lette. Mine børn er også snart 5 år ældre nu end da det hele stod på. Trods stor sorg hos mig og hos børnene, så er vi i dag kommet godt videre. Mine sønner er på vej til at blive voksne og de klarer sig begge rigtigt godt. Min yngste datter klarer sig også godt og det er lettet, at de er blevet større. De praktiske udfordringer er ikke længere så tyngende.

Skriv igen, hvis jeg kan gøre mere.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...