Det er længe siden, at jeg har skrevet her på bloggen. Det er også uendelig længe siden, at min mor er død. 11 1/2 år siden. Hun lever stadig i mine tanker, men det er i dag mere som et fjernt minde fordi der siden hendes død har været så mange oplevelser, stunder og udvikling siden. I øjeblikket kan jeg ind i mellem tænke på, at hun kun ville have været 70 år i dag, hvis hun stadig havde været i live. Det er mærkeligt at tænke på, når jeg ser mig omkring på andre 70-årige, som er både raske og rørige. Den nærmeste slægtning i den alder, som jeg tit ser, er min svigermor. Selvom hun nu har fået både en ny hofte og et nyt knæ, er hun stadig i fuld vigør.
Hun er kommet sig så godt efter hendes knæoperation og har fået meget mere energi og udholdenhed. Hun er 71 år. Så meget, at hun rejser til England og holder jul med sin datter for første gang i 4 år. Det glæder mig så meget, at hun kan gøre det fordi hun også har to dejlige børnebørn på 8 og 5 år i England. Vi så dem for første gang i 3 år i sommer. Det var en kæmpe fornøjelse. Så skønne unger. Vi er ærgerlige over, at de bor i England og vi dermed ikke ser dem så ofte, men det er et vilkår, som vi ikke kan ændre på.Derfor er det fortsat lidt mærkeligt at tænke på, at min egen mor kunne have været i dag, kun 70 år gammel, hvis omstændighederne havde været anderledes, men det er det ikke og det har jeg for længst fundet fred med. Det bliver man nødt til at for at overleve og komme godt videre sit eget liv.
Når hyppigheden af indlæg er faldet igennem årene, er det et tegn på, at sorgen over en død mor, bliver til at leve med, som årene går. I de første år kom jeg altid til at græde, når jeg læste her eller skrev om det, der fyldte, men det gør jeg ikke længere. Jeg græder ikke længere over hendes død eller mangel på tilstedeværelse i livet. Måske har det også noget at gøre med, at jeg selv bliver ældre og mine børn voksne. Min yngste er nu på efterskole, så mit liv med mindre børn er slut. Mine store børn er i fuld gang med uddannelse og opdage deres eget liv med alt, hvad det indebærer. Heldigvis har vi en god og regelmæssig kontakt, men det er også klart, at de skal leve deres eget liv og finde ud af, hvad det indeholder både nu og på den længere livsbane.
Selv har jeg også startet på en ny og afgørende tid i mit liv. Jeg blev sygemeldt for 4 måneder siden på fuld tid og med ukendt tidshorisont. Jeg kommer aldrig tilbage i fuldtidsarbejde igen. Jeg har arbejdet hårdt i mange år med alt for mange, primært autoimmune sygdomme, som gør, at jeg er slidt og min krop er sårbar efter talrige operationer, undersøgelser og diagnoser i flæng. Nu er tiden kommet til, at den sidste halvdel af livet skal være med et andet udgangspunkt, som jeg i øjeblikket ikke helt kender. Jeg bruger meget tid på diverse kontroller og har i går gennemgået endnu en operation. Jeg er helt udkørt og kan mærke, at min krop er slidt efter mange operationer. Jeg er udkørt og skal bruge de næste dage på at komme mig.
Sådan en sygemelding afstedkommer forstyrrelser og gøremål i kontakt med jobcenter, forsikringer, sygehus og nu tidligere arbejdsgiver. Der er meget, der skal ordnes og redegøres og dokumenteres, så det tager noget tid og energi. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har et super godt netværk, som jeg kan trække på og som tilbyder hjælp på forskellig vis. Jeg har fået en super sød og dygtig jobkonsulent i jobcentret, som er virkelig kompetent. Jeg håber, at den gode karma, jeg har sendt ud i igennem mange år til mange borgere, i jobcentret nu er den, der kommer lidt tilbage til mig. Jeg tror, at den sag skal nok ende på et godt sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar