Jeg har ikke skrevet på denne blog meget længe. Min hverdag er ikke længere påvirket af min mors død. Jeg bærer hende med i hjertet hver dag, men der går længe imellem, at jeg græder eller er påvirket af det i det daglige.
Så er der højtiderne. Fødselsdagene. Mindedagene. De er alle dage, hvor jeg kan mærke savnet noget dybere og mit humør er mere påvirket. Selvom vi har været igennem mange højtider siden hun døde i sommeren 2011, så er det stadig et stort savn, i sær til jul.
Nogle af de bedste minder jeg har med min mor, er i forhold til julen. De sidste år, inden hun dør, har vi nogle meget hyggelige julefrokoster 1. juledag. Da SAVNER jeg hende helt forfærdeligt. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en biologisk søster, men vi har absolut intet sammen. Det har vi aldrig haft og det er der mange komplicerede årsager til, som har i sin rod i vores barndom. Miljøet i vores barndomshjem var ikke særligt befordrende for udvikling af sunde og gode relationer søskende imellem. Mine barndomserindringer er sporadiske og ikke særlig positive. Jeg aner ikke, hvordan min søster ser på sin barndom. Jeg kender hende ikke, har kun få erindringer om nogle enkelte juleaftener, hvor vi har været sammen, men det er rigtigt mange år siden det ændrede sig til, at mine forældre holdt jul med os på skift. Der er ikke mange begivenheder eller oplevelser, som vi kan kalde fælles i vores livsforløb, selvom vi er biologiske helsøskende.
Vi kender ikke hinandens politiske overbevisning, livretter, mænd, børn eller andre centrale forhold om hinanden. Jeg har reelt ikke talt med hende om noget som helst i mange år og mine sidste erindringer om hende er ikke særligt positive og for mange år siden havde vi et "endeligt opgør", hvor hun kaldte mig nogle ganske forfærdelige ting og truede med at ville banke mig. Jeg overvejede en politianmeldelse, da jeg blev virkelig bange for hende, men af hensyn til mine forældre gjorde jeg det ikke. Mange år er gået siden og jeg har sluppet vreden for længe siden og har ikke mange tanker om vores manglende relation. Det er sådan, det blev. Nogle søskende opnår et godt og livslangt forhold, hvor man kan blive venner og dele stabilitet og sammenhold i familien. Sådan blev det ikke i vores familie og det har jeg accepteret for år tilbage. Jeg ønsker ikke mere drama eller vrede, som der har været nok af i vores barndom og tidligere voksenliv. Jeg kan ikke tillade mig at tænke så meget over det, da mit helbred er blevet forværret de senere år, så jeg er nødt til at bruge mit overskud og energi på min egen familie. Jeg ønsker hende kun alt det bedste. Hun har fået en dreng, som er nogle år gammel og holder min far beskæftiget.
Men i dag er det en svær dag. Min mor har fødselsdag i dag. Hvis hun altså havde levet. I dag kunne hun være gået på pension. Der er så mange raske og rørige mænd og kvinder i hendes alder, som nu kan se frem til 20 gode år på pension. Det kan hun ikke. Og i dag gør det faktisk ret ondt. Jeg er ked af, at hun er død og jeg ville ønske, at jeg kunne sende hende en SMS og ringe til hende og ønske tillykke med fødselsdagen. En dag som i dag bliver jeg ked af det. Tårerne står i øjnene og sådan er det. Jeg savner hende helt forfærdeligt. Jeg ved ikke om jeg skal forbi hendes gravsted. Jeg er der meget sjældent for jeg bliver så ked af det, hver gang jeg kommer der.
Det er en kold, grå og trist dag. Gid du kunne være her mor.
Jeg ønsker dig tillykke med fødselsdagen i Himlen, når du nu ikke kan være her.
Så er der højtiderne. Fødselsdagene. Mindedagene. De er alle dage, hvor jeg kan mærke savnet noget dybere og mit humør er mere påvirket. Selvom vi har været igennem mange højtider siden hun døde i sommeren 2011, så er det stadig et stort savn, i sær til jul.
Nogle af de bedste minder jeg har med min mor, er i forhold til julen. De sidste år, inden hun dør, har vi nogle meget hyggelige julefrokoster 1. juledag. Da SAVNER jeg hende helt forfærdeligt. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en biologisk søster, men vi har absolut intet sammen. Det har vi aldrig haft og det er der mange komplicerede årsager til, som har i sin rod i vores barndom. Miljøet i vores barndomshjem var ikke særligt befordrende for udvikling af sunde og gode relationer søskende imellem. Mine barndomserindringer er sporadiske og ikke særlig positive. Jeg aner ikke, hvordan min søster ser på sin barndom. Jeg kender hende ikke, har kun få erindringer om nogle enkelte juleaftener, hvor vi har været sammen, men det er rigtigt mange år siden det ændrede sig til, at mine forældre holdt jul med os på skift. Der er ikke mange begivenheder eller oplevelser, som vi kan kalde fælles i vores livsforløb, selvom vi er biologiske helsøskende.
Vi kender ikke hinandens politiske overbevisning, livretter, mænd, børn eller andre centrale forhold om hinanden. Jeg har reelt ikke talt med hende om noget som helst i mange år og mine sidste erindringer om hende er ikke særligt positive og for mange år siden havde vi et "endeligt opgør", hvor hun kaldte mig nogle ganske forfærdelige ting og truede med at ville banke mig. Jeg overvejede en politianmeldelse, da jeg blev virkelig bange for hende, men af hensyn til mine forældre gjorde jeg det ikke. Mange år er gået siden og jeg har sluppet vreden for længe siden og har ikke mange tanker om vores manglende relation. Det er sådan, det blev. Nogle søskende opnår et godt og livslangt forhold, hvor man kan blive venner og dele stabilitet og sammenhold i familien. Sådan blev det ikke i vores familie og det har jeg accepteret for år tilbage. Jeg ønsker ikke mere drama eller vrede, som der har været nok af i vores barndom og tidligere voksenliv. Jeg kan ikke tillade mig at tænke så meget over det, da mit helbred er blevet forværret de senere år, så jeg er nødt til at bruge mit overskud og energi på min egen familie. Jeg ønsker hende kun alt det bedste. Hun har fået en dreng, som er nogle år gammel og holder min far beskæftiget.
Men i dag er det en svær dag. Min mor har fødselsdag i dag. Hvis hun altså havde levet. I dag kunne hun være gået på pension. Der er så mange raske og rørige mænd og kvinder i hendes alder, som nu kan se frem til 20 gode år på pension. Det kan hun ikke. Og i dag gør det faktisk ret ondt. Jeg er ked af, at hun er død og jeg ville ønske, at jeg kunne sende hende en SMS og ringe til hende og ønske tillykke med fødselsdagen. En dag som i dag bliver jeg ked af det. Tårerne står i øjnene og sådan er det. Jeg savner hende helt forfærdeligt. Jeg ved ikke om jeg skal forbi hendes gravsted. Jeg er der meget sjældent for jeg bliver så ked af det, hver gang jeg kommer der.
Det er en kold, grå og trist dag. Gid du kunne være her mor.
Jeg ønsker dig tillykke med fødselsdagen i Himlen, når du nu ikke kan være her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar