14 år siden min mor døde og endnu et nyt år er begyndt.

 Vi har startet et nyt år 2025. I år bliver jeg 52 år. Så er jeg kun 7 år yngre end min mor, da hun døde. Det er 14 1/2 år siden hun døde. Mit sidste barn er lige blevet 18 år, så nu har jeg ikke længere ansvar for børn. Jeg har nu 3 voksne børn. Den ene er lige blevet færdig med sin uddannelse og har fået fast arbejde. Den anden bøvler lidt rundt i livet, har fået konstateret ADHD og har svært ved at finde sin retning i livet i forhold til uddannelse og arbejde. Den yngste går på STX og trives med venner, veninder og studiet. 

13 år siden min mor døde - i går begravede jeg mit livs bedste veninde igennem 33 år

 Det er længe siden, at jeg har skrevet her på bloggen. Det er mange år siden min mor døde. Jeg tænker på hende ind i mellem og savner hende også, men tiden har gjort, at det i dag er en sorg, som jeg ikke længere er påvirket af i dagligdagen. Mine børn var små, da hun døde. I dag er de voksne og den yngste er snart 18 år. Jeg er selv på vej til at blive 52 næste år, og når det sker, er jeg kun 7 år yngre end min mor var, da hun døde.

Som tidligere skrevet på bloggen har mine biologiske familieforhold været sporadiske, så jeg har haft veninder, som har fungeret som min familie igennem alle årene. For 3 1/2 uge siden skete der noget fuldstændig forfærdeligt. Min bedste veninde, mit livsvidne, min fortrolige, min støtte og alt muligt andet døde fuldstændig uventet af en massiv hjerneblødning. Hun faldt om, og der var ikke noget at gøre. Blødningen var så stor og omfattende i hjernen, at der ikke var noget at gøre. Jeg vil ikke skrive en masse detaljer, da det er vigtigt at bevare en vis anonymitet. Hun blev organdonor.

Det har efterladt mig i et kæmpe chok og en meget dyb sorg. Egoistisk set har jeg mistet 33 års tæt venskab, hvor vi har fulgtes ad i alle store begivenheder, deltaget i vores børns dåb og konfirmationer og alle livets andre store fester. 

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal komme igennem dette. Jeg har tabt mig meget, savner hende ulideligt hver sekund og har det som om min hud er revet af eller gået i stykker. 

Aner ikke hvordan jeg skal klare det, men det satser jeg på, jeg gør for har jeg noget valg?

Et liv i forandring 11 1/2 år efter en mors død

 Det er længe siden, at jeg har skrevet her på bloggen. Det er også uendelig længe siden, at min mor er død. 11 1/2 år siden. Hun lever stadig i mine tanker, men det er i dag mere som et fjernt minde fordi der siden hendes død har været så mange oplevelser, stunder og udvikling siden. I øjeblikket kan jeg ind i mellem tænke på, at hun kun ville have været 70 år i dag, hvis hun stadig havde været i live. Det er mærkeligt at tænke på, når jeg ser mig omkring på andre 70-årige, som er både raske og rørige. Den nærmeste slægtning i den alder, som jeg tit ser, er min svigermor. Selvom hun nu har fået både en ny hofte og et nyt knæ, er hun stadig i fuld vigør.

Om at blive "Bedste" 10 år efter min mors død

Der sker meget i mit liv for tiden, som virkelig manifesterer, at der er gået et helt årti siden min mor døde. Jeg bliver 50 år om 1 1/2 år. 50 ÅR. Det er så vildt at tænke på. Jeg kan se og mærke livets tand, men alligevel er opfattelsen og fornemmelsen af tid virkelig forunderlig.

Om at leve 10 år efter en mors død

 Det er sommer. Midsommer. Juli står i al sin pragt med blomstrende roser, gule mælkebøtter, duftende træblomster og vejret skifter mellem varme perioder og regnvejr. Heldigvis har vi gode perioder med opholdsvejr. 

Tanker om at være kronisk syg i en Covid-19 tid 10 år efter en mors død

Det er forår. Et koldt et af slagsen. Verden har i sandhed forandret sig det seneste år. Jeg har tit tænkt på min mor og det faktum, at hun skulle have levet fuldstændig isoleret, hvis hun havde været i live. Hendes lungefunktion var i de sidste år så dårlig, at hun ville have været død med en omgang Covid-19. Om ganske få måneder er det 10 år siden hun døde. Et helt årti er der så gået, siden jeg så hende. Helt nøjagtigt 3650 dage. I skrivende stund ville hun ikke have været mere end 69 år gammel. Det er jo ingen alder i forhold til mange fra den generation, der er både mentalt og fysisk velholdte. På tidligere tidspunkter blev jeg ofte vemodig, når jeg skrev på denne blog. Det gør jeg sjældent længere.

2021 er det år, hvor jeg har levet med, at min mor har været død i 10 år

 2021 er kun en uge gammel, og der er allerede sket de vildeste begivenheder. Valget i USA, de voldelige demonstranter i Washington. Verdens mægtigste mand - Donald Trump - præsident i 10 dage endnu, er blevet udelukket for altid på sin Twitter konto med 88 millioner følgere på grund af opfordring til vold. Vi er under nedlukning på grund af Covid-19. Der er over 1500 døde i Danmark nu, og dødstallet har ikke toppet endnu.

Om at holde jul 9 år efter en mors død

Det er snart et årti siden, du døde, mor. 10 år i juli til sommer. Det er rigtigt mange år, og for første gang nogensinde har jeg ikke tårer i øjnene eller mærker et dybt savn over, at du ikke er med. Jeg tænker med flygtig glæde på gamle minder fra 1. juledag, hvor vi besluttede at få mad udefra. Det gjorde vi de sidste 2 år inden din død. Før det var der også et par år, hvor vi ikke holdt jul sammen. Du og min far meldte ud, at I ikke længere kunne holde juleaften med os fordi det var for hårdt for dig. Så vi måtte gøre det anderledes, og det gav et par gode minder om 1. juledag.

Om at holde konfirmation næsten 10 år efter en mors død

 Dette indlæg har været længe undervejs. Flere gange har jeg forsøgt at skrive det, men er stoppet igen. 2020 har været det vildeste år nogensinde. En udefra kommende pandemi med en sygdom - Covid-19 - som bredte sig med lynets hast verden over, og som har vendt op og ned på verden.

Om at holde konfirmation for den yngste 9 år efter en mors død

 Du er i mine tanker, mor. Mere end du plejer. I disse uger har vi nervøs ventet på, om vi kunne holde konfirmation i næste weekend. Forårets konfirmationer blev flyttet til efteråret. Dengang tror jeg ikke helt, vi alle forstod, at Covid-19 også ville have betydelig indflydelse på vores liv og dagligdag 5 måneder efter. Men det er, hvad der er sket. Smittetallet har været stigende i august og nu også ind i september.

9 år siden min mor døde en regnfuld juli dag. Minderne lever

 Jeg har ikke skrevet et blogindlæg i 2020 endnu. Men i de sidste dage har tankerne kredset en del om min afdøde mor, da 2020 har været et helt særligt og meget gennemgribende år for alle mennesker på denne jord, nemlig pga Covid-19. Dette århundredes verdensomspændende pandemi, ikke set siden 1918, hvor verden blev ramt af Den Spanske Syge.

Om at leve et liv 8 år og 4 år efter en mors død

Tiden mellem indlæggene bliver længere. Jeg kan se, at jeg sidst skrev på bloggen på mere end et halvt år siden. I juni blev min søn student med et super flot resultat. Det var en stor dag og han havde nogle gode dage med sidste eksamen, dimission, fest, studenterfest og familietamtam. Solen skinnede alle dagene og livet var fuld af lyse stunder, optimisme og tro på fremtiden.

Om at savne sin mor SÅ meget 8 år efter hun døde

Jeg ved ikke helt, hvad det handler om. Men fakta er, at min mor lever meget stærkt i min erindring i denne tid. Jeg husker hende så tydeligt og taler med hende i mit indre hver dag. Der er så meget vi taler om. Mit arbejde, mine børn, min mand, mit liv. Alle de kopper sorte kaffe med et stænk af mælk, som hun aldrig nåede at drikke i mit køkken.

2019 - om at leve uden en mor 8 år efter hun døde

2019 er allerede to måneder gammel. Tiden flyver afsted. Jeg kan se på mit ansigt og de begyndende grå hår på hovedet, at tiden også sætter sine fysiske spor på mig. Om 5 måneder er det 8 år siden min mor døde. 8 ÅR. Det er meget længe siden og der er sket så utroligt meget i verden, den globale og økonomiske udvikling og i mit eget liv. Da min mor døde var jeg mor til 3 små børn på 11, 9 og 4 år. I dag er mine to børn blevet voksne og min mindste er snart teenager.

Om at holde jul 8 år efter min mor døde - år 2018

Her i 2018 har der ikke været mange indlæg fra min side.

Jeg sørger ikke længere over min mors død. Jeg savner hende flygtigt og i enkelte situationer savner jeg hende stadig meget. Men jeg har lært at leve uden hende. I langt det meste af tiden har jeg også sluttet fred med min skæbne og de svære situationer, det har betydet.

7 år siden min mor døde - status på mit liv og alvorlig sygdom

Det er den bedste sommer i årtier. Solen skinner næsten hver dag og varmen ligger som sitrende bølger om hver et hushjørne.

Jeg kigger mig selv i spejlet. De blå øjne kigger indgående tilbage. Granskende. Søgende. Tilgivende. De små rynker om øjnene og ved kinderne ses tydeligt. Jeg bliver ældre. Tiden går. Jeg kan se, at tidens tand også indhenter mig. Stille. Men ganske sikkert.

Det blev 2018 - 7 år efter min mors død savner jeg hende stadig

Det blev 2018. Jeg savner stadig min mor. Udenfor har vinterkulden taget rigtigt fat om landskabet. Fine snekrystaller ligger overalt. Kulden kryber ind igennem vinduer og sprækker og det gør næsten ondt at trække vejret, når man går udenfor i den smukke stille vinterdag.

Har du også mistet din mor eller far - vil du fortælle mig anonymt om det?

Kære læser

Hver dag mister hundredevis af danskere deres mor eller far under vidt forskellige omstændigheder. Nogle dør pludseligt af hjertestop eller hjerneblødning, andre dør af kræft eller anden alvorlig sygdom. Færre dør ved et uheld, men fælles for alle os, er at der sker en alvorlig og skelsættende ændring i vores liv for evigt, den dag vores forældre dør. Alligevel oplever rigtigt mange, at der er ikke er plads og tid til, at de kan sørge, få ro, frem og rummelighed fra andre familiemedlemmer, arbejdet, chefen og samfundet generelt.

Jeg ved nu, at savnet over min døde mor aldrig forsvinder

Tiden og livet iler.

Min mellemste er kommet på efterskole, så nu er der kun datteren hjemme. På 1/2 år er vi gået fra at være en stor familie på 5 med 3 hjemmeboende børn. Nu er den ældste søn flyttet, den mellemste er kommet på efterskole og vi har kun vores datter hjemme.

Der blev stille. Meget stille. Tid til eftertanke og ro. Tid til at mærke sig selv noget mere. Der er pludselig blevet tid til flere stille timer og refleksion. Det er en anden livsfase, der starter nu. En fase, hvor der for første gang, i 19 år, også kan være fokus på meget andet end børnefamilieliv. Det er i sandhed en proces, der kræver tid og forandring.

Midsommerens smukke roser minder mig om min døde mor

Det er midsommer. Lyse aftener, nætter, mågeskrig, grønne træer og blomstrende roser.

Roser i orange, gyldne, gule, røde, hvide og lyserøde nuancer formet af kronblade i krøllede, ovale og tragtformede udgaver.

I år ser jeg igen roserne meget tydeligt. Som i den første sommer efter min mors død. Roserne forbinder jeg med min mor i en positiv og lykkelig erindring om en kvinde, der fandt fred og glæde i mødet med roserne.

Hvorfor jeg ikke besøger min døde mors gravsted.

Jeg kommer meget sjældent på min mors gravsted. Om 2 måneder er det 6 år siden, hun døde. Tiden er gået så hurtigt, men tiden har ikke gjort det lettere at komme på gravstedet.

Det gør mig så uendelig ked af det, hver eneste gang, jeg står der. Foran stenen, hvorpå inskriptionen står. Et ekko fra fortiden.

Min døde mor mangler til kaffe i min voksne søns stue

Dagene er lidt knugende. Lidt tomme og eftertænksomme. Min mor har været død i snart 6 år. Ufatteligt, at jeg ikke har set hende i snart 6 år. Det giver en indre følelse af rungende ensomhed på et helt særligt indre niveau, som aldrig lindres og aldrig forsvinder. Jeg lever med denne flig af ensomhed i dagene og årene, der er gået.

Min mors fødselsdag - 6 år efter hun er død

Jeg har ikke skrevet på denne blog meget længe. Min hverdag er ikke længere påvirket af min mors død. Jeg bærer hende med i hjertet hver dag, men der går længe imellem, at jeg græder eller er påvirket af det i det daglige.

Så er der højtiderne. Fødselsdagene. Mindedagene. De er alle dage, hvor jeg kan mærke savnet noget dybere og mit humør er mere påvirket. Selvom vi har været igennem mange højtider siden hun døde i sommeren 2011, så er det stadig et stort savn, i sær til jul.

Om tilbud til dig - skriftlig sparring/coaching om sorg og om at være et "voksent mælkebøttebarn"

Du er landet her på min blog fordi du måske er i dyb sorg over at have mistet din mor eller måske en anden nær pårørende. Du er efterladt i et hav af kaos, svære tanker og følelsen af dyb ensomhed.

Måske har du behov for at sparre anonymt med et menneske, der har prøvet det samme som dig. Et modent, reflekterende menneske, som også har en pædagogisk professionel baggrund og som ved nøjagtigt, hvad du gennemgår. For hun har selv været der på samme sted, som du er nu. 

Måske er dit behov ikke at sidde i en selvhjælpsgruppe med andre sorgramte. Måske fylder din sorg så meget, at du for nuværende ikke kan give noget til andre, men selv har brug for at blive lyttet til, rummet og forstået. 

Måske er din økonomi ikke til dyre psykologsamtaler til kr. 1300,- pr. time. 

Måske har du behov for at være anonym.

Derfor tilbyder jeg dig nu muligheden for at du kan skrive til mig og få lettet dit hjerte. Jeg vil svare dig med respekt, rummelighed, forståelse og indsigt. Jeg kan tilbyde dig en skriftlig korrespondance via mail, hvor vi drøfter det, du har behov for. Måske er det spørgsmål omkring økonomi ved død, mulighed for hjælp, sorggrupper eller måske har du blot behov for at få fortalt din historie og rummet i den. 

Du bestemmer selv, hvor mange skriftlige sessioner du har behov for. 

Priser og betingelser

• Du er garanteret anonym 
• Jeg har udvidet tavshedspligt
• Du kan forvente et svar indenfor 3 hverdage
• Hvert skriftligt svar fra mig koster kr. 150,-
• Du betaler forud for hvert skriftligt svar du har behov for
• Hvert svar fra mig vil minimum fylde 1 A4 side, så du får "noget" for pengene
• Du kontakter mig på sorgproces@yahoo.dk
• Alle henvendelser behandles med respekt og anonymitet

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om at være et voksent mælkebøttebarn

Du er måske landet på min blog fordi du er et voksent barn af en dysfunktionel barndom med forældre, der udøvede fysisk og/eller psykisk vold på grund af alkohol- og/eller stofmisbrug. 

Der findes ikke mange tilbud til os, der er voksne mælkebøttebørn. Os, der har kæmpet en kamp for at komme "om på den anden side". Os, der i perioder stadig kan døje med en følelse af dyb ekstensiel ensomhed fordi vi måske ikke har nogen positive relationer i den biologiske familie, der går bagud. 

Måske er du også landet her fordi du er et voksent barn af en død misbruger. Den sorg er voldsom og dyb. Måske bevæger du dig rundt i kaos og har brug for at blive set og rummet.

Måske har du behov for at sparre anonymt med et menneske, der har prøvet det samme som dig. Et modent, reflekterende menneske, som også har en pædagogisk professionel baggrund og som ved nøjagtigt, hvad du gennemgår. For hun har selv været der på samme sted, som du er nu. 

Måske er dit behov ikke at sidde i en selvhjælpsgruppe med andre sorgramte. Måske fylder din sorg så meget, at du for nuværende ikke kan give noget til andre, men selv har brug for at blive lyttet til, rummet og forstået. 

Måske er din økonomi ikke til dyre psykologsamtaler til kr. 1300,- pr. time. 

Måske har du behov for at være anonym.

Derfor tilbyder jeg dig nu muligheden for at du kan skrive til mig og få lettet dit hjerte. Jeg vil svare dig med respekt, rummelighed, forståelse og indsigt. Jeg kan tilbyde dig en skriftlig korrespondance via mail, hvor vi drøfter det, du har behov for. Måske er det spørgsmål omkring økonomi ved død, mulighed for hjælp, sorggrupper eller måske har du blot behov for at få fortalt din historie og rummet i den. 

Du bestemmer selv, hvor mange skriftlige sessioner du har behov for

Priser og betingelser

• Du er garanteret anonym 
• Jeg har udvidet tavshedspligt
• Du kan forvente et svar indenfor 3 hverdage
• Hvert skriftligt svar fra mig koster kr. 150,-
• Du betaler forud for hvert skriftligt svar du har behov for
• Hvert svar fra mig vil minimum fylde 1 A4 side, så du får "noget" for pengene
• Du kontakter mig på sorgproces@yahoo.dk
• Alle henvendelser behandles med respekt og anonymitet

Om at holde påskeferie 5 år efter min mors død

Det er påske og jeg har fri.

Fri til at gå lange ture og fundere over livet. Tid til at være sammen med min familie og venner. Det er en god påske i år. Tiden er aftalt til at være en blanding af dage uden planer og dage med besøg hos familie. Jeg glæder mig.

Om at være mor til en næsten voksen søn 5 år efter min mor døde

En dag, hvor det grå og disede lys indhyller Danmarks liv i marts.

De første måneder har båret præg af endnu mere fysisk sygdom. Jeg har fået konstateret endnu en kronisk livsvarig sygdom, som bestemt ikke sætter tankerne om mit livs længe og varighed i et mere positivt lys. Men alligevel har jeg fundet en form for overensstemmelse med det. Jeg kan jo ikke ændre det. Jeg gør alt det rigtige set i et helbredsmæssigt perspektiv. Jeg ryger ikke. Jeg drikker ikke og jeg motionerer 2-3 gange om ugen og arbejder konstant med mit mentale helbred. Jeg glædes hver dag over mine dejlige børn, elsker min fantastiske mand igennem snart 20 år, forsøger at bevare det positive perspektiv hele tiden, når både helbred og den rest af biologisk familie jeg har tilbage slår knuder og overrasker negativt.

Tanker om det nye år 5 år efter min mor døde

Det er den første dag i det nye år.

Byen sover altid på denne dag. Vejret er helt vindstille og smukt og om 2 timer skal jeg mødes med min veninde og gå en lang tur. Det er nærmest blevet en tradition i de senere år.

I dette år vil jeg have langt mere fokus på gode traditioner. Jeg vil have fokus på kærlighed, tryghed og gode oplevelser.

Det er 1. juledag - 5 år efter min mor døde

Det er 1. juledag.

Jeg er syg. Hoster, har mavepine, hovedpine og er alene.

Resten af min familie er taget til julefrokost her 1. juledag. Det er dem vel undt.

Det har været en mærkværdig december med gode og dårlige oplevelser. Jeg prøver i den grad at træne min hjerne i at holde fokus på alt det gode i mit liv.

Børn, der vokser, udvikler, funderer, bliver selvstændige, kloge og livsduelige. Min flok trives og jeg er super stolt af dem alle, hver som en.