Det er 1. juledag - 5 år efter min mor døde

Det er 1. juledag.

Jeg er syg. Hoster, har mavepine, hovedpine og er alene.

Resten af min familie er taget til julefrokost her 1. juledag. Det er dem vel undt.

Det har været en mærkværdig december med gode og dårlige oplevelser. Jeg prøver i den grad at træne min hjerne i at holde fokus på alt det gode i mit liv.

Børn, der vokser, udvikler, funderer, bliver selvstændige, kloge og livsduelige. Min flok trives og jeg er super stolt af dem alle, hver som en.

"Husk, at jeg sidder på stjernerne og holder øje med dig" sagde min døde mor til min søn

Dette var en af min mors sidste sætninger til min søn, der nu nærmer sig 14 år. I de seneste måneder har jeg sådan tænkt på den sætning og hvad meningen med den var. Jeg tror, at meningen var, at min søn skulle finde trøst i, når hun var død. 

Kæreste mor. Jeg føler mig så alene i disse uger. Jeg tænker på dig og savner dig. Jeg savner den kærlighed, du viste børnene. Du var den eneste i min egen biologiske familie, der viste børnene kærlighed og opmærksomhed til deres fødselsdage og på dine gode dage. Mine børn var altid velkomne hos dig, da du var rask og kunne holde til det. Du har lavet så mange frikadeller og anden mad til dem begge.

Om at leve i den sommer 4 år efter min mors død

I denne måned er der gået 4 ÅR siden min mor døde. Solen bager ned og det er endelig blevet sommer i Danmark.

Jeg er ikke hjemme på min mors 4 års dødsdag, da jeg er på ferie. Inden årets sommerferie går til Italien og der er masser af praktiske forhold og opgaver, der skal nåes inden vi tager afsted, Alligevel har jeg lige et par rolige timer, hvor jeg kan sidde her og tænke tilbage på den lange periode, der er gået siden hun døde.

I dag synger vi midsommersangen uden min døde mor

Det er juni 2015 og årets længste dag er indtruffen. Vi forstår det ikke helt for tiden er løbet afsted og vi er ikke kommet i sandaler og bare ben endnu. Det har været en meget kold forsommer og nu er dagen pludselig i dag. Det er midsommer.

Min mor er død og min søn har sidste skoledag

På mærkedage mangler hun stadig. Min mor. Den kvinde, der gav mig liv og som snart har været død i 4 år.

I dag har min ældste søn sidste skoledag. En epoke er slut. Barndommens gade er ved at være slut og forude venter ungdommens korsvej. Min søn har glædet sig sådan til denne dag. Sidste skoledag, hvor hele klassen skal have en uforglemmelig dag med efterfølgende fest. Der er placeret 2 mokai i køleskabet til i aften.

Midt i rosenbuskene mødes jeg med min døde mor

Jeg står der i solskinnet og mærker varmen på mine kinder. De smukkeste mælkebøtter er sprunget ud min græsplæne og jeg står der med min rosensaks. Jeg kigger næsten hypnotiseret på den lange stilk med de trekantede pigge på i mens billeder af min mor kommer så tydeligt frem. Jeg kan næsten, men også kun næsten lige mærke hende. Hun er så nær, selvom porten mellem livet og døden alligevel skiller os ad. Jeg er sikker på, at jeg kan mærke hendes ånd.

Min døde mor elskede de flotte forårsblomster

I denne uge har forårets første varme sol og lys stået i fuldt flor. Der er masser af krokus,erantis og små påskeliljer i græsset, i krukker og i plasticbøtter i supermarkedet. Det er første uomtvistelige tegn på forår.

At få et tegn fra min døde mor

Siden jeg skrev mit sidste indlæg i går har jeg været lidt ked af det ind i mellem. Jeg savner min mor. Længere er den ikke. Jeg savner de gode stunder vi havde. I døden tilgiver vi og jeg ville bare ønske, at jeg kunne snakke med hende én gang mere.

2015 - om at leve i det 4. år efter min mor døde og min verden gik i stå...

Så nåede vi et godt stykke ind i 2015 og snart har min mor været død i 4 år! Det er virkelig lang tid. Jeg er blevet ældre og desværre også indehaver af 2 kroniske og alvorlige sygdomme, som rent statistisk betyder, at mine chancer for at blive gammel, ikke er helt så store som andre, men i det daglige skræmmer det mig ikke så meget mere.