2015 - om at leve i det 4. år efter min mor døde og min verden gik i stå...

Så nåede vi et godt stykke ind i 2015 og snart har min mor været død i 4 år! Det er virkelig lang tid. Jeg er blevet ældre og desværre også indehaver af 2 kroniske og alvorlige sygdomme, som rent statistisk betyder, at mine chancer for at blive gammel, ikke er helt så store som andre, men i det daglige skræmmer det mig ikke så meget mere.



Mine børn bliver store. Den yngste datter er lige blevet 8 år og den ældste er snart færdig med folkeskolen. Han har fået 12 i de fleste fag til terminsprøverne og skal nu snart på efterskole. Han er snart myndig, om lidt mere end 2 år. Min mellemste er blevet teenager og siger ja, når vi voksne siger nej og omvendt. Han er en utrolig følsom og dejlig dreng, som vi også bare elsker højt. Jeg har tabt mig mere end 17 kg det sidste år og er i dag en noget mindre udgave af mig selv. Tiden er gået og jeg kan se, at årene så småt kan ses som små linjer i mit og min mands ansigter. Linjer, der fortæller deres egen historie og samtidigt minder mig om, at livet uden en mor, fortsætter.

Når jeg forholder mig til kolleger, som i dag har samme alder som min mor ville have haft, hvis hun havde levet, så kan vemodighed og eftertænksomhed ramme mig kort. Hun ville kun have været i starten af tresserne i dag og i dag er det jo ingen alder for mange ældre. Vi har fået en lille kusine på min mands side, som vi desværre kun kan se 1-3 gange om året, da hans søster desværre bor i udlandet. Jeg skriver desværre fordi vores familie ikke er særlig stor og fordi, at min datter ville have elsket at have sådan en lille kusine tættere på. Nu kommer de på besøg 14 dage i marts og det glæder vi os til.

Jeg savner stadig min mor inderligt i perioder. December sidste år gik fint uden store udsving eller perioder med savn, men 1. juledag blev jeg overmandet af savn og græd mine salte tårer. Vi havde ingen planer den dag og efter en hyggelig juleaften med min svigermor og far tog min svigermor hjem d. 25. december til middag for at kunne køre hjem i de lyse timer. For 4 år siden havde vi haft en rigtig hyggelig 1. juledag sammen med min mor. Det blev hendes sidste og de minder står meget tydeligt i min bevidsthed. Da jeg i januar fik at vide, at jeg havde endnu en alvorlig kronisk sygdom ramlede det også lidt for mig og jeg ønskede sådan, at min mor var i live. Der går måneder i mellem jeg besøger min far, selvom vi bor tæt på hinanden. Han inviterer meget sjældent og det føles bare ikke naturligt at kigge forbi, som da min mor levede. Sådan er det bare og det er der ikke noget at gøre ved, men i julen kunne jeg virkelig mærke, at jeg savnede hende.

Alle børn er i øjeblikket på ferie hos min svigermor resten af vinterferien. Det nyder de alle 3 og jeg er taknemlig for, at hun er i vores liv og har været en helt fantastisk farmor for børnene i alle årene. Jeg er meget glad for hende og ville ønske, at hun boede lidt tættere på.


Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...