At få et tegn fra min døde mor

Siden jeg skrev mit sidste indlæg i går har jeg været lidt ked af det ind i mellem. Jeg savner min mor. Længere er den ikke. Jeg savner de gode stunder vi havde. I døden tilgiver vi og jeg ville bare ønske, at jeg kunne snakke med hende én gang mere.

I dag har jeg gang i et kæmpe oprydningsprojekt i min datters værelse. Hun er blevet 8 år og der er stadig meget babylegetøj, bøger og bamse fra en svunden tid. Nu skal det være. Der skal ryddes op, ryddes ud, gøres rent og gøres klar til at få lidt andre møbler og mere plads. Hun har en million-millard bøger i reolen. Og netop som jeg sidder og kigger alle bøgerne imellem, åbner jeg en bog der er tæt beskrevet med min mors håndskrift. Det er en bog, hun har købt til min ældste søn, da min mellemste søn blev 6 år .Det er 7 år siden. Det er en tekst fuld af kærlighed. 

At se min mors håndskrift var som at al luften blev slået ud af maven på mig. Jeg har tænkt på hende hele formiddagen og nu var det pludselig der. En hilsen fra fortiden. Et minde om alt det, der var og som aldrig bliver mere. Hun købte altid de mest skøre og alligevel gennemtænkte gaver til børnene. Måske er det fordi, at jeg er alene, at jeg kan give slip på tårerne, da alle mine børn er på ferie. 

For 14 dage siden savnede jeg hende også rigtigt meget. Jeg havde tænkt på hende hele dagen, men da det var en travl arbejdsdag var der ikke så meget tid til eftertænksomhed og fordybelse, men alligevel skete der noget forunderligt. Jeg kan ikke erindre, at jeg har fået den, men min mor må have givet os den på et tidspunkt for jeg en plastikpose, nederst i mit skab, med en lille orange, hvid og gul kjole, hvor der stod mit navn med min mors skrift. "Mit navn, den kjole havde du på hjem fra sygehuset" og så stod der den dato, hvor jeg kom hjem fra sygehuset 5 dage gammel. 

Måske er det tilfældet? Jeg ved det ikke, men alligevel så tror jeg på, at min mor har haft en finger med i spillet. Hun har set/mærket/fornemmet, at jeg har brug for hende. I dag er det næsten ubærligt, at jeg ikke har set hende i næsten 4 år og aldrig skal se hende mere i dette liv. I skrivende stund kan det næsten føles lige så smertefuldt som i de måneder, der fulgte lige efter hendes død....

Savnet forsvinder aldrig, mor.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...