Min mor er død og min søn har sidste skoledag

På mærkedage mangler hun stadig. Min mor. Den kvinde, der gav mig liv og som snart har været død i 4 år.

I dag har min ældste søn sidste skoledag. En epoke er slut. Barndommens gade er ved at være slut og forude venter ungdommens korsvej. Min søn har glædet sig sådan til denne dag. Sidste skoledag, hvor hele klassen skal have en uforglemmelig dag med efterfølgende fest. Der er placeret 2 mokai i køleskabet til i aften.
Den unge mand har smagt alkohol en gang før for at kunne blive klar over, hvordan han vil reagere på de 2 mokai. Han er ved at være stor og har haft en kæreste igennem 8-10 måneder, som han er meget glad for.

Der mangler hun. Min mor. Hun ville have været så stolt over at se ham nu. På vej ud i verden med så mange gode kvaliteter. Jeg er fyldt af modsatrettede følelser i øjeblikket. En stor stolthed over den søn, der er på vej til at blive voksen og et savn over, at min mor ikke kan se ham. Jeg tror, at hun kan se ham i sin dimension, men her er hun ikke og jeg kan ikke kommunikere med hende. Jeg kan mærke en lille klump i halsen, men jeg vil ikke græde. Ikke på en glædens dag som i dag. For det er i sandhed en glædens dag i vores familie. En helt almindelig fredag for de fleste, men ikke for os. Det er den sidste fredag i maj og min søns sidste skoledag er kommet.

Jeg ville ønske, at jeg kunne dele det med min mor, men det kan jeg ikke. Desværre. 

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...