Hverdag

Det er hverdag i dag. Jeg burde tage på arbejde. Min mor sover oppe på sygehuset. Hun er stadig konfus og rundt på gulvet. I dag kommer der nogle kloge folk fra et respirationscenter for at se om man kan gøre noget ved bi-pap´en, så hun bedre kan udskille kulilten.
 Jeg tror ikke på det. Jeg tænker også, at det er håbløst. Hun er nu så svag, at hun ikke selv kan føre koppen op til læberne for at drikke. Det er ikke rart at tænke på.

Jeg prøver at tænke, at jeg skal i gang med hverdagen. På mit arbejde er de heldigvis forstående. Jeg er træt i dag. Sov sent og uroligt. Ligger længe og kæmper med at falde i søvn. Kan mærke, at kroppen stresser ved tanken om, at telefonen ringer og siger, at nu skal jeg komme for det er akut.

Men jeg forsøger. At komme i gang. NU.