Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op. Weekenden har været helt vanvittig. Masken til bi-pap maskinen virker ikke hos min mor. Hun får sår på næsen fordi masken strammer og ikke passer. Hun vil derfor ikke sove med den om natten selvom det burde hun efter lægernes anbefalinger. Hun er også blevet tilbudt at få lagt sonde ind operativt, men hun vil ingenting. Jeg ved, at hun er bange, men hun er simpeltthen så hamrende urimelig, ubehagelig og svær at have med at gøre. Hun forstår slet ikke hvor svært det er for os som pårørende og alle de dysfunktionelle mønstre i min familie står på spring lige om hjørnet - hele tiden. Det er ikke til at holde ud.
Der sker ikke noget fra sygehusets side. KOL patienter står ikke højt på ranglisten i forhold til lindrende pleje eller ophold på hospice. Men i grunden kan det sgu ogt så være lige meget for min mor vil ingenting. Vi er desperate som pårørende i forhold til hvad vi skal gøre. Det har været så hårdt og jeg er SÅ slidt af det her opslidende forløb. Min mor har været indlagt 14 gange på intensiv afdeling de sidste 4 år som ofte p.g.a. uforsvarlige handlinger som at tage for meget sovemedicin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar