Det er i dag det smukkeste, kolde og krystalklare vejr. Der er en helt ekstrem kulde i disse dage på ned til minus 10 grader om dagen. Vinden er helt stille.
Familien er gået hjem. Vores reservebedster er kørt. Min datters små veninder er alle taget hjem undtagen én enkelt. De sidder stille og tegner nu efter en hektisk dag.
Dagen har været hektisk, larmende og fuld af glæde. Timerne gik alt for hurtigt og så er det, at jeg sidder her. Stille og træt og mærker savnet i maven. Åh, hvor det er hårdt at skulle disse fødselsdage igennem uden min mor. Mon det bliver lettere med tiden? Det håber jeg. Vi savner hende alle ganske frygteligt.
Jeg savner dig, mor. Savnet er ikke så prikkende, stikkende og voldsomt som det var sidste år. Der er kommet lidt flere sår på de tykkeste og blødende sårskorper, men alligevel er savnet overvældende en dag som i dag.
Min far var den første der gik til fødselsdagen. Så siger det vist det hele. Min mor gik altid ind til dem og snakkede med børnene. Min far står udenfor det halve af tiden og ryger cigaretter. Han gik som den første og var slet ikke inde hos børnene.
Mon det bliver lettere? I denne måned vil min mor være blevet 60 år. Det er bare så uretfærdigt og jeg har så ondt i min sjæl over, at du er borte, kære mor. Børnenes fødselsdage var noget du altid gik meget op i og det var de tidspunkter, hvor du helede alle de gange, du svigtede mig som barn. Du var til stede, opmærksom, kærlig og interesseret i børnene. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du elskede dem, kære mor.
Lige nu ville jeg give det halve af min arm for at du kunne være her i dag.
Familien er gået hjem. Vores reservebedster er kørt. Min datters små veninder er alle taget hjem undtagen én enkelt. De sidder stille og tegner nu efter en hektisk dag.
Dagen har været hektisk, larmende og fuld af glæde. Timerne gik alt for hurtigt og så er det, at jeg sidder her. Stille og træt og mærker savnet i maven. Åh, hvor det er hårdt at skulle disse fødselsdage igennem uden min mor. Mon det bliver lettere med tiden? Det håber jeg. Vi savner hende alle ganske frygteligt.
Jeg savner dig, mor. Savnet er ikke så prikkende, stikkende og voldsomt som det var sidste år. Der er kommet lidt flere sår på de tykkeste og blødende sårskorper, men alligevel er savnet overvældende en dag som i dag.
Min far var den første der gik til fødselsdagen. Så siger det vist det hele. Min mor gik altid ind til dem og snakkede med børnene. Min far står udenfor det halve af tiden og ryger cigaretter. Han gik som den første og var slet ikke inde hos børnene.
Mon det bliver lettere? I denne måned vil min mor være blevet 60 år. Det er bare så uretfærdigt og jeg har så ondt i min sjæl over, at du er borte, kære mor. Børnenes fødselsdage var noget du altid gik meget op i og det var de tidspunkter, hvor du helede alle de gange, du svigtede mig som barn. Du var til stede, opmærksom, kærlig og interesseret i børnene. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du elskede dem, kære mor.
Lige nu ville jeg give det halve af min arm for at du kunne være her i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar