I denne uge har jeg for første gang tænkt, at det ER muligt at komme helt igennem sorgen over at miste en mor. Det er snart 8 måneder siden min mor døde.
De sidste uger har det været til at trække vejret og tænke på min mor uden at hjertet har snøret sig helt sammen i hjertet på mig, når jeg har tænkt på min mor. Jeg fungerer i hverdagen, børnene har fået det bedre og jeg har fået overskud til flere oplevelser og de store udfordringer, der ligger forude på mit arbejde.
Denne weekend er travl - som vi godt kan lide det. Ældste søn skal spille jyske mesterskaber i dag, min mellemste skal besøge en af hans gode venner og i aften får vi nogle gode venner på besøg. I morgen skal jeg mødes med en kær veninde, jeg ikke har set siden jul. Der kommer besøg af en hådværker, der skal give et tilbud på den forestående skiftning af vores køkken. Om få dage er det min ældste søns fødselsdag og så kan tanken om, at min mor ikke længere er her godt give tårer i øjenkrogen. Hun forgudede min ældste søn og han var den af mine børn hun fik det tætteste forhold til inden hun blev syg.
Det store chok og den overvældende smerte er ved at blive afløst af en sorg, der til gengæld vokser og vokser. Sådan vil det nok være i mange år i endnu. Savn og mere savn. Det er bare for tidligt at dø når man er 59 år. Når jeg sammenligner mine kollegers aktive liv i den alder, så kan jeg mærke, at frustrationen bider sig fast lidt over højre skulder....
De sidste uger har det været til at trække vejret og tænke på min mor uden at hjertet har snøret sig helt sammen i hjertet på mig, når jeg har tænkt på min mor. Jeg fungerer i hverdagen, børnene har fået det bedre og jeg har fået overskud til flere oplevelser og de store udfordringer, der ligger forude på mit arbejde.
Denne weekend er travl - som vi godt kan lide det. Ældste søn skal spille jyske mesterskaber i dag, min mellemste skal besøge en af hans gode venner og i aften får vi nogle gode venner på besøg. I morgen skal jeg mødes med en kær veninde, jeg ikke har set siden jul. Der kommer besøg af en hådværker, der skal give et tilbud på den forestående skiftning af vores køkken. Om få dage er det min ældste søns fødselsdag og så kan tanken om, at min mor ikke længere er her godt give tårer i øjenkrogen. Hun forgudede min ældste søn og han var den af mine børn hun fik det tætteste forhold til inden hun blev syg.
Det store chok og den overvældende smerte er ved at blive afløst af en sorg, der til gengæld vokser og vokser. Sådan vil det nok være i mange år i endnu. Savn og mere savn. Det er bare for tidligt at dø når man er 59 år. Når jeg sammenligner mine kollegers aktive liv i den alder, så kan jeg mærke, at frustrationen bider sig fast lidt over højre skulder....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar